0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

»Det eneste, som al lektieforskning er enig om, er, at lektier har en social slagside. Det er de elever, der kommer fra socioøkonomisk svære kår, og som altså ikke kan få den nødvendige lektiehjælp derhjemme, der bliver sat af, hver gang læring bliver til lektier, siger forfatter Annette Søndergaard Gregersen.

Forsker: Vi burde stoppe op og spørge os selv, hvad lektier egentlig bidrager med

Lektier i grundskolen er en tradition, som man ureflekteret bliver ved med at gentage generation efter generation, men vi burde stoppe op og spørge os selv, hvad de egentlig bidrager med, siger Annette Søndergaard Gregersen, docent og forfatter til bogen ’Lektier’.

FOR ABONNENTER

»Man bliver altid bedre, når man laver sine lektier«.

Sådan lyder vurderingen fra en dreng i 3. klasse i en ny undersøgelse om lektier i grundskolen. Drengens udtalelse bliver opfattet som en ubestridelig sandhed af både elever, lærere og forældre. Men den beror ikke desto mindre på en misforståelse.

Det mener en af forskerne bag undersøgelsen, Annette Søndergaard Gregersen, som er docent ved Læreruddannelsen Forskning og Udvikling og desuden aktuel med bogen ’Lektier’, der bygger på nævnte undersøgelse samt referencer til anden lektieforskning.

»Lektier i grundskolen er en tradition, som man ureflekteret bliver ved med at gentage generation efter generation, men vi burde stoppe op og spørge os selv, hvad de egentlig bidrager med«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce