Salah Eleyan lægger sin mobiltelefon med skærmen nedad for ikke at komme til at se på den, mens jeg interviewer ham. Han har lige modtaget en sms fra Gaza, men han har ikke læst den endnu. Den er næppe opløftende, og han er bange for ikke at kunne koncentrere sig om at tale med mig, hvis der er dårlige nyheder hjemmefra.
Hele hans familie – forældre, fire søstre, tre brødre og deres børn – befinder sig i det nordlige Gaza. Selv sidder han i Aarhus.
Da krigen mellem Hamas og Israel brød ud, havde han lige taget fat på sit studieophold i kvantefysik på Aarhus Universitet, men den første måned af krigen gik med at forsøge at få tilladelse til at rejse hjem til familien. Det var umuligt.
»Jeg følte mig som en slags gidsel i Aarhus. Det er en af de lykkeligste byer i verden, overalt så jeg familier og børn og tænkte: »Grunden til, at I er lykkelige, er, at I er sammen«.
