0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Det er tid til at gøre det politiske bo op efter corona. Vinderne er dem, der først lignede klovne

Coronakrisen udstillede mange ledere med fascistiske træk som klovne. Men samtidig har den banet vejen for, at den fascisme, der er kommet snigende de seneste årtier, kan slå igennem med fornyet styrke.

FOR ABONNENTER

I løbet af de seneste ti år har vi været vidner til en hastig fremmarch af højreradikale og fascistiske partier og bevægelser.

Valget af Donald Trump til præsident i USA i 2016 står selvfølgelig som det lysende eksempel på denne tendens. I årtier havde fascisme været en rent historisk term, der beskrev en række regimer i mellemkrigstiden, men pludselig var det som om 1930’erne var ved at blive vakt til live.

Den tydelige nationalistiske dimension i dele af Brexit-kampagnen og den voksende tilslutning til Marine Le Pen i Frankrig var andre begivenheder, der bidrog til at fremmane et faretruende billede af et politisk skifte. Selv i lande som Tyskland – hvis historie ellers synes at have vaccineret landet mod højreradikalisme – fik islamofobiske bevægelser som Pegida og racistiske partier som Alternative für Deutschland pludselig vind i sejlene. I Spanien dukkede partiet Vox op, og i Italien voksede Mateo Salvinis Lega sig bare større og større og fik følgeskab af Giorgia Melonis Fratelli d’Italia, der er endnu mere nationalistisk.

I Østeuropa viste Ungarns Orbán vejen og Polens Lov og Retfærdighedsparti har haft travlt med at indføre såkaldte LGBT-frie zoner og forbyde abort.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce