Klimaforandringerne er virkelighed. Før skubbede vi problemerne foran os, men nu er vi blevet indhentet af problemer, som ikke kan ignoreres.
I dag er der langt mellem fornægtere af klimaforandringerne og det faktum, at de er menneskeskabte. Til gengæld står vi tilbage med spørgsmålene: Hvad stiller vi op, og hvem har ansvaret for at gøre noget?
Den første diskussion udspiller sig mellem to positioner. De, der mener, at løsningen skal findes i det, der har skabt problemerne – forestillingen om uendelig økonomisk vækst og et forhold til naturen, hvor den udelukkende ses som en ressource lagt an til menneskets brug. Og så dem, der mener, at der er brug for langt mere end en bøtte grøn maling og business as usual, men en egentlig grøn transformation af samfundet og en forandring i vores syn på naturen, hvor vi ser os selv som en del af et større mere-end-menneskeligt fællesskab.
Samtidig med at diskussionen om, hvor dybt problemerne går, og i hvor høj grad økonomisk vækst kan løse de problemer, som den selv har skabt, er der en standende diskussion om, hvem det er, der bør gøre noget.
