0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Hartmann/Jens Hartmann
Foto: Jens Hartmann/Jens Hartmann

Rokhsar Sediqi er »meget taknemmelig« for, at hun fik lov til at blive i Danmark, men myndighederne kunne godt være mindre hårde, synes hun.

Lige meget, hvad Danmark giver mig igen, kan de ikke give mig min barndom tilbage

Først blev Rokhsar Sediqi og hendes familie udvist, så fik de ophold. I dag lider Rokhsar Sediqi stadig under den PTSD, som ud over tiden i Afghanistan også er forvoldt af uvisheden i det danske asylsystem, siger hendes psykolog.

FOR ABONNENTER

Seks år. Så lang tid måtte i dag 22-årige Rokhsar Sediqi og hendes familie vente på en endelig afgørelse af deres asylsag, efter at de i 2010 var flygtet fra Afghanistan og i 2011 søgte om asyl i Danmark.

Seks år, hvor hendes forældre og ældre søskende hverken kunne arbejde eller uddanne sig, og hvor hele familien hver dag levede med frygten for at blive sendt tilbage til Afghanistan. En hjemsendelse, der ifølge Rokhsar Sediqi ville være det samme som en dødsdom.

I dag – fem år efter at Rokhsar Sediqi og hendes familie oven på talrige afvisninger og genåbninger af deres sag til sidst endte med at få ophold i Danmark – er hele familien fortsat stærkt påvirket af de mange år i uvirksom uvished.

»Jeg er rigtig taknemmelig for, at min familie og jeg sidder i Danmark i dag, men det er forfærdeligt, at systemet skal være med til at nedbryde mennesker i en grad, så de ikke kan fungere normalt i deres hverdag. Det er det, der er sket med min familie og mig«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce