Vi ledte efter et monster og fandt et menneske.
Det udtryk hørte jeg første gang for mange år siden i en tv-dokumentar om politiets jagt på en forbryder, der havde begået nogle frygtelige gerninger. Jeg husker ikke præcist, hvilke gerninger, men udtrykket har kimet i ørerne på mig flere gange, siden min søster, Elin, blev dræbt af sin eksmand i marts 2021.
Umiddelbart lyder udtrykket indsigtsfuldt, især når det kommer fra politiet. Det siger noget i retning af: I den intense jagt på en forbryder forestillede vi os det værste om ham, men da vi endelig fangede ham, viste han sig bare at være en stakkel.
Efter alt det, min familie og jeg selv har været igennem, kan jeg næsten ikke holde ud at høre den slags udtryk. For mig at se er det kun med til at banalisere dybt traumatiserende forbrydelser, som fx partnerdrab.
