Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Jeg havde ikke været ansat i en uge som pædagogmedhjælper på vuggestuen i Ordrup, før den ledende pædagog, som var i trediverne, lagde en hånd på min arm og spurgte: »Sig mig, ryger du egentlig hash?«.
Som det helt unge menneske, jeg var, fik jeg fremstammet, at det gjorde jeg, for jeg kunne jo ikke lyve for hende. Men hun smilede bare og sagde: »Det gør jeg også, vi må prøve at ryge sammen en dag«.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare.
Det er, fordi jeg er gift med en misbrugskonsulent, forklarede hun. Selvfølgelig ryger vi derhjemme. Hun holdt en pause og greb hårdere fat i min arm, inden hun hviskede: »Men du må aldrig sige til andre, at du ryger, for hvis folk finder ud af det, vil det altid være derfor, hvis du begår en fejl«.
