Jeg er vokset op i et socialt belastet boligområde på Amager med en høj koncentration af personer med en anden etnisk baggrund og personer med lav socioøkonomisk status. Der var massiv kriminalitet, og vores forbilleder var de ældre i kvarteret, der handlede med euforiserende stoffer og begik røverier.
Allerede som 11-årig overværede jeg et knivstikkeri i området. Det hele begyndte, da jeg sammen med nogle venner kastede sten mod en bodega – det var vores drengestreger. Vi ønskede at fremkalde en reaktion fra værtshusgæsterne. De var legitime ofre, syntes vi, de drak nemlig alkohol.
Min ven ramte uheldigvis en mand i baghovedet med en sten, og han kom farende mod os med en truende adfærd. Skræmte som de feje børn vi nu engang var, løb vi hen til pizzeriaet og rekvirerede hjælp hos de ældre, som sad der og hang ud. De var alle mine venners storebrødre eller fætre, så de var forpligtede til at hjælpe os, jævnfør den mellemøstlige kultur, så de løb hen til bodegaen med os tre drenge på slæb, men manden var væk.
End of story, ik’?
