Kaja Kallas luftede en ubehagelig tanke, da hun i denne uge mødte en gruppe journalister i Estlands hovedstad, Tallinn: At det lille baltiske land med 1,3 million indbyggere kan ende med at blive udslettet, hvis ikke Nato tager truslen fra Rusland mere alvorligt.
Dermed slog den estiske ministerpræsident tonen an til denne uges Nato-topmøde i Madrid, hvor de 30 medlemslande ellers oprindelig var programsat til at italesætte Kina som den nye koldkrigsfjende nummer 1. Men så kom krigen i Ukraine og mindede Nato om, at Rusland er mere end et spøgelse fra det 20. århundredes koldkrig. Det er, igen, en eksistentiel trussel mod den globale verdensorden, mod Europa og mod vestligt demokrati.
Samtidig ser Kaja Kallas, hvordan spændingerne i disse dage tager til mellem Rusland og et andet baltisk land, Litauen, omkring den såkaldte Suwalki-korridor.
Korridoren er blevet kaldt »Nato’s mest sårbare punkt« og ligger som en ulmende krudttønde mellem verdens største militæralliance, Nato, og Vladimir Putins Rusland. To atomvåbengiganter, der kan udslette hinanden indtil flere gange, hvis først tingene går amok.
