»Sug sommervarmen til dig, mens du kan – en hård russisk vinter er på vej mod Europa«, lød et råd forleden i det ansete netmedie Politico.
Overskriften var ikke mindre ildevarslende: »Europas sidste sommer før den russiske vinter«. Og havde man endnu ikke fattet perspektiverne i den krise, der truer europæerne, hvis Rusland for alvor lukker for gastilførslen, så hamrede den bulgarske politolog Ivan Krastev pointen ind med syvtommersøm: »Det var den hårde russiske vinter, der stoppede Napoleon. Det var den hårde russiske vinter i 1941, der stoppede Hitler. Nu forsøger Putin at gøre vinteren hård i Europa«.
Europa gyser allerede. Mens russisk militær udsætter den ukrainske civilbefolkning for det ene terrorbombardement efter det andet, advarer tysk presse om alt fra udsigten til kolde bade og kolde stuer til nu også at omfatte en truende mangel på hundemad.
Og endnu inden disse ulykker for alvor er ramlet ned over andre end ukrainerne, så vakler flere af EU’s regeringer allerede i en sådan grad, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, må fryde sig. Det er ham, der har skabt uroen og sået kimen til ny politisk splittelse i EU.
