På overfladen er situationen uforandret i det russiske: For selv om vestlige analytikere nu åbent taler om et russisk nederlag i Ukraine som en mulighed, så forsøger præsident Vladimir Putin at fastholde indtrykket af, at han styrer udviklingen. Også selv om hans militær netop er blevet tvunget ud på et ydmygende tilbagetog. Og selv om de senere dage må have givet ham indtil flere nye bekymringer.
Men ikke desto mindre: Den russiske præsident fortsætter med at true. Og fortsætter sit narreværk med konsekvent at tale om krigen i Ukraine som en afgrænset ’militær specialoperation’, der knap nok mærkes af russerne, selv om vestlige skøn taler om op mod 70.000-80.000 døde eller sårede russiske soldater.
Så sent som i fredags kom han med denne trussel over for ukrainerne: »Vi har indtil videre været ret tilbageholdende i vores reaktion, men det vil ikke vare for evigt. Ruslands væbnede styrker har for nylig rettet et par alvorlige angreb mod dette område. Lad os kalde dem advarselsskud«.
Den isnende trussel faldt, alt imens man i det nordøstlige Ukraine fandt nye spor efter russiske krigsforbrydelser i de områder, den ukrainske hær netop har befriet. Så der er grund til at tage truslerne alvorligt. Grund til at indse, at russisk krigsførelse ikke skelner mellem militær og civil, og at dette møder stiltiende accept helt op i Ruslands øverste magtlag.
