Amini, Jina Mahsa. Erindringen om den 22-årige iranske kvinde, der blev slået ihjel af Irans såkaldte moralpoliti i september, vil forfølge det iranske præstestyre til helvede. De folkelige protester efter drabet har overrasket præsterne, der med en helbredssvækket og 83-årig ’åndelig leder’, ayatollah Ali Khamenei, i forvejen står over for et uforudsigeligt magtskifte. Så det er et nervøst præstestyre, der træder ind i det nye år. Det mærker, at dets voldsbaserede magtfundament har slået revner, for nok kan dets bødler kvæle liv, men de kan ikke kvæle ånd. Og netop Mahsa Amini slap en ånd ud.
Biden, Joe. Genopstiller USA’s 80-årige præsident som præsident i 2024? Resultatmæssigt er han en stærk kandidat: Han stod i august i spidsen for en gigantisk hjælpepakke til 2.600 milliarder kroner, der på en og samme tid kommer inflationspressede amerikanere og klimaet til undsætning. Midtvejsvalget gik også okay. Og udadtil yder han Ukraine den støtte og det lederskab, som EU’s ledere på professor Tournesol-agtig vis stadig raver rundt efter med deres såkaldte strategiske kompas. Men alderen tynger synligt, og selv Nancy Pelosi har indset, at tiden er løbet fra demokraternes elitære gerontokrati. Biden kan heller ikke regne med, at frygten for Trump, trumpismen eller abortspørgsmålet vil mobilisere demokratiske vælgere i 2024 som ved efterårets midtvejsvalg. En stadig mere stivbenet Joe Biden halter efter tiden. Erkender han det selv? Fra krystalkuglen lyder et sagte »ak« (se også D, I, P, U og Z).
Christine Lagarde. Formanden for Den europæiske Centralbank (ECB) vil sammen med den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, indtage en nøglerolle i år: Begge kæmper mod høj inflation og økonomisk recession. Især Christine Lagarde er på hårdt arbejde: Hvis hun og ECB hæver renten for meget, så kvæler de EU’s i forvejen sårbare økonomier. Omvendt tilsiger stigende priser netop stigende renter, for ellers taber europæerne penge ved at spare op, lige som euroen risikerer at plumpe sammen over for dollaren og dermed yderligere fordyre eksempelvis olie, der typisk afregnes i dollars. Men hvad … oven i klimakrise, energikrise, tiltagende flygtningekrise og en krig i Europa manglede vi næsten også en økonomisk krise. Altså nu hvor coronaen ser ud til at være på retur ...
DeSantis, Ron. Florida-guvernøren skal finde ud af, om han stiller op imod Donald Trump som republikanernes næste præsidentkandidat. Hidtil har DeSantis ganske vist selv været en art trumpist, så hans store fordel er vel mest, at han ikke også er Donald Trump. Vinder han kandidaturet, kan det blive starten på en normalisering af det republikanske parti, men forinden vil vi se Donald Trump udløse en beskidt magt- og sjælekamp i partiet. Og der er en ekstra krølle. DeSantis støttes af Twitter-milliardæren Elon Musk, som dog samtidig har budt Donald Trump velkommen tilbage på Twitter. Det kan en ellers fornærmet Trump blive nødt til at tage imod for at optimere sin egen valgkampagne. Og dermed kan Elon Musk ende som den egentlige vinder: Han puster både DeSantis op og presser Trump tilbage på Twitter, hvilket er godt for Twitters trafik og annoncer. Men ikke for så meget andet ... (se også T og Æ).
