Hun har grædt om natten, siger hun. Over billederne af smukke, unge, iranske kvinder, der har fået et øje skudt ud, fordi de demonstrerede for frihed. Eller, som flere lokale læger har beskrevet, er blevet beskudt med små hårde plastikkugler i deres kønsorganer, så de ikke længere kan få børn. Blot fordi de vil kunne smide deres hovedtørklæder. Blot fordi de ønsker noget så simpelt som at kunne mærke vinden blæse i deres hår.
»De forsøger at skræmme de kvinder, der demonstrerer for frihed og ikke længere vil behandles som andenrangsborgere. Og de går målrettet efter unge smukke kvinder for at sprede mest mulig frygt«, siger 46-årige Masih Alinejad og tager sin mobiltelefon frem for at vise fotos af kvinder med ødelagte øjne eller klap for et øje.
»Men en af disse kvinder lagde et foto af sig selv ud på Instagram, hvor hun skrev, at hun stadig har et øje tilbage. Og at hun med dette ene øje vil se den fremtid, hvor vi bliver fri for det islamiske diktatur. Kvinder som hende er vor tids suffragetter. De er frygtløse. Og mullaherne er bange for dem«.
Masih Alinejad, en af det iranske præstestyres mest fremtrædende modstandere, er tydeligt påvirket af det dramatiske opgør, der lige nu foregår mellem Irans kvinder og det iranske præstestyre. Et opgør, som for alvor spidsede til, da den 22-årige Mahsa Amini i efteråret blev dræbt af Irans såkaldte moralpoliti. Og et opgør, der i Masih Alinejads optik er langt farligere for de iranske præster end tidligere oprør. Fordi det ikke bare handler om protester mod valgsvindel som i 2009. Ikke bare handler om økonomisk utilfredshed som i 2019. Men om noget langt mere fundamentalt:
