Det knirker, og det knager i det i forvejen skrøbelige bolværk, vi – når vi ser bort fra rædslerne i Gaza – kalder relativ fred i Mellemøsten. For små bål af eksplosive konflikter ulmer. Kaster gnister mod hinanden. Og de slår indimellem ud i så lys en lue, at det i stigende grad øger frygten for en endnu større krig.
Det har længe ligget i kortene, at det kunne gå sådan. At den palæstinensiske Hamas-bevægelses terrormassakre i Israel 7. oktober og Israels modangreb kunne detonere andre konflikter i regionen.
Indtil videre er det mest blevet ved frygten. Mens Gaza er bombet til ruiner, og titusindvis af børn og civile er blevet dræbt i Israels jagt på Hamas-terrorister, har mange af de øvrige konflikter udviklet sig på en måde, der kunne forlede én til at tro, at situationen – trods alt – er under relativ kontrol.
Jo, jo, den iranskstøttede Hizbollah-milits i Libanon har affyret raketter mod det nordlige Israel, der har svaret igen med raketild den anden vej. På begge sider er titusinder af civile flygtet af frygt for eskalation, men det er endnu ikke eksploderet.
