Mine forældre kunne have mødt hinanden i de gader på Nørrebro, fotografen Krass Clement afbilder i sin nye bog, ’Timeslag’. Nu er de netop blevet skilt, og når de besøger mig, min tvillingesøster og vores lillebror i vores lejligheder på Nørrebro, er det med nye kærester og den usynlige bagage af 30 års kærlighed, der endte ulykkeligt.
Jeg bliver mindet om bruddet, da jeg bladrer igennem fotografierne af indre Nørrebro i 1980’erne. Ved første øjekast er bogen en skildring af, hvor markant anderledes bydelen så ud for få årtier siden med ejendomme, der blev ryddet, og murbrokker, der væltede ned. Men fotografierne viser også mennesker, der går på arbejde, børn, der leger i gaden, og forelskelse. Det er en smuk og melankolsk fortælling om altings flygtighed; hverken byer, huse, mennesker eller kærlighed varer evigt.
Men det forstår jeg først, da jeg har haft bogen liggende derhjemme i 14 dage, hvor jeg med jævne mellemrum har bladret igennem den uden helt at forstå billederne. Faktisk forstår jeg dem så lidt, at mit første interview med Krass Clement ender med, at samtalen kører af sporet.
Det begynder fint, da jeg møder 77-årige Krass Clement i hans lejlighed i Gothersgade med udsigt over Botanisk Have. Han har brygget te og dækket op med spinkelt porcelæn og smørbagte småkager i den ene af sine tre højloftede stuer. Planen er, at vi skal tale om hans nye fotobog, der viser Nørrebro i årene 1983-86. I bogen ligner bydelen mest af alt et krigshærget område, og mange af de steder, der optræder, findes ikke mere.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.