På en stille villavej i Solrød Strand fanger øjnene let de orange græskar, der er stillet frem, når mørket falder på. Nogle har lumske og takkede smil. Andre ligner fredeligere udgaver fra supermarkedets hylder.
Græskar ved indgangen er kodesignalet for, at man som barn i forklædning må banke på 31. oktober og true med ballade, medmindre beboerne hoster op med bestikkelse: slik, masser af slik.
Et kraftigt lysskær fra et af villahusene på Stjernevænget bryder tusmørket og blænder nattesynet. Ørerne opfanger en lav melodi, som virker bekendt.
I det hus – nummer 10 – bor René Larsen med sin hustru, Tine, og børnene Victor og Alberte. De har to bomuldshunde, der hedder Lulu og Ladi.
