0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix
Foto: Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix

Byen Bergamo er et af de områder i Norditalien - og hele verden i øvrigt - som har været hårdest ramt af covid-19. Her besøger en læge i beskyttelsesdragt en ældre kvinde, der er smittet med sygdommen, som på verdensplan har kostet flere end 190.000 mennesker livet.

De coronadøde deler Europa

Nogle europæiske lande har ikke flere døde end sidste år. Andre kører lig væk i militære lastbiler og bruger skøjtehaller som lighuse. Politikernes handlinger i marts har afgjort, hvorvidt langt flere i disse dage dør end normalt, eller om epidemien aldrig fik et dødbringende tag i landet. Men intet er endnu afgjort, siger fire eksperter.

FOR ABONNENTER

Spørger man eksperter, peger de alle på samme forklaring. De lande, hvor der i disse uger dør mange coronasmittede borgere, har det til fælles, at deres magthavere greb relativt sent ind mod epidemien og lukkede deres samfund ned. De reagerede først, da skaden var sket, og da var det for sent at kontrollere epidemien, der allerede buldrede derudad i samfundet. I modsætning hertil står et land som Danmark, hvor regeringens bratte nedlukning 11. marts overraskede selv de mest garvede eksperter. Det kom som et lyn fra en klar himmel, som en af dem siger i et interview med Politiken.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden