0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix
Foto: Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix

Byen Bergamo er et af de områder i Norditalien - og hele verden i øvrigt - som har været hårdest ramt af covid-19. Her besøger en læge i beskyttelsesdragt en ældre kvinde, der er smittet med sygdommen, som på verdensplan har kostet flere end 190.000 mennesker livet.

De coronadøde deler Europa

Nogle europæiske lande har ikke flere døde end sidste år. Andre kører lig væk i militære lastbiler og bruger skøjtehaller som lighuse. Politikernes handlinger i marts har afgjort, hvorvidt langt flere i disse dage dør end normalt, eller om epidemien aldrig fik et dødbringende tag i landet. Men intet er endnu afgjort, siger fire eksperter.

FOR ABONNENTER

Spørger man eksperter, peger de alle på samme forklaring. De lande, hvor der i disse uger dør mange coronasmittede borgere, har det til fælles, at deres magthavere greb relativt sent ind mod epidemien og lukkede deres samfund ned. De reagerede først, da skaden var sket, og da var det for sent at kontrollere epidemien, der allerede buldrede derudad i samfundet. I modsætning hertil står et land som Danmark, hvor regeringens bratte nedlukning 11. marts overraskede selv de mest garvede eksperter. Det kom som et lyn fra en klar himmel, som en af dem siger i et interview med Politiken.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce