Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Næste:
Næste:Næste:
Foto:
Flavio Lo Scalzo/Ritzau Scanpix
Byen Bergamo er et af de områder i Norditalien - og hele verden i øvrigt - som har været hårdest ramt af covid-19. Her besøger en læge i beskyttelsesdragt en ældre kvinde, der er smittet med sygdommen, som på verdensplan har kostet flere end 190.000 mennesker livet.
Nogle europæiske lande har ikke flere døde end sidste år. Andre kører lig væk i militære lastbiler og bruger skøjtehaller som lighuse. Politikernes handlinger i marts har afgjort, hvorvidt langt flere i disse dage dør end normalt, eller om epidemien aldrig fik et dødbringende tag i landet. Men intet er endnu afgjort, siger fire eksperter.
Spørger man eksperter, peger de alle på samme forklaring. De lande, hvor der i disse uger dør mange coronasmittede borgere, har det til fælles, at deres magthavere greb relativt sent ind mod epidemien og lukkede deres samfund ned. De reagerede først, da skaden var sket, og da var det for sent at kontrollere epidemien, der allerede buldrede derudad i samfundet. I modsætning hertil står et land som Danmark, hvor regeringens bratte nedlukning 11. marts overraskede selv de mest garvede eksperter. Det kom som et lyn fra en klar himmel, som en af dem siger i et interview med Politiken.
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
