Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Foto:
Mikkel Hørlyck
Modtog dødstrusler og blev opfattet som perverse: Ivan og Ove er de første homoseksuelle i verden, som fik papir på hinanden
1. oktober har ægteparret Ivan Larsen og Ove Carlsen været registreret som partnere i 30 år og er dermed det homoseksuelle par i verden, som i længst tid har haft papir på deres parforhold. De var blandt 11 bøssepar, som 1. oktober 1989 fik registreret deres partnerskab på Københavns Rådhus. I dag er de begge 72 år og oplever hverken at blive mødt med forargelse eller kigget skævt til, når de kommer gående sammen på Frederiksberg. Men da de flyttede sammen i 1987, modtog de dødstrusler, og nogle gange fik de kastet sten ind gennem deres vinduer.
»Dengang var man som homoseksuel speciel og pervers, der var ikke meget rum til os dengang«, fortæller Ove Carlsen.
