Hvilket ét bliver det? Et af disse 6 billeder bliver ’Verdens bedste pressefoto’ i år

Fotograferet af Mulugeta Ayene, Etiopien – Associated Press

En pårørende til et af ofrene på det havarerede fly Ethiopian Airlines Flight ET 302 kaster jord i ansigtet på sig selv, mens hun sørger ved stedet for flystyrtet.

I marts 2019 forsvandt et fly af typen Boeing 737 MAX fra radaren seks minutter efter, at det var lettet fra lufthavnen i Addis Ababa, Etiopien. Det styrtede ned på en mark, og samtlige 157 personer om bord omkom. Kollisionen var så voldsom, at begge flymotorer blev begravet i et ti meter dybt krater, og det var nærmest umuligt at identificere de menneskelige rester.

Styrtet blev sammenlignet med et andet fly af typen Boing 737 MAX fra Lion Air, som styrtede ned 12 minutter efter, at det var lettet fra Jakarta i oktober 2018. Det kom senere frem, at piloter fra luftfartsselskabet American Airlines gentagne gange havde advaret Boeing mod potentielle sikkerhedsproblemer med MAX-flyene. Boeing reagerede ikke på opfordringerne, men lovede at rette på flyenes software, hvilket endnu ikke var sket, da ET302 styrtede. Flytypen har siden haft flyveforbud.

Billedet er taget 14. marts 2019.

I 2017 sad Politikens fotochef Thomas Borberg i World Press Photo-juryen. Klik her og hør, hvad han mener om fotografiet:

Billede 2:

Fotograferet af Farouk Batiche, Algeriet – Deutche Presse-Agentur

Sammenstød mellem studerende og kampklædt politi under demonstrationer mod regeringen i Algier.

Demonstrationerne i Algeriet blussede op i februar 2018. I begyndelsen var demonstranternes krav at få afsat landets mangeårige præsident, Abdelaziz Bouteflika, en 81-årig veteran fra Algeriets uafhængighedskamp, som havde været syg og i lang tid ikke vist sig offentligt. Bouteflika gik af i april og overdrog magten til en provisorisk regering, men demonstrationerne fortsatte – nu med fokus på at forlange det planlagte præsidentvalg 4. juli aflyst og et civilt styre genindsat. De krævede også flere tidligere medlemmer af Bouteflikas regering afsat, herunder den midlertidige præsident og ministerpræsident. Demonstrationerne fortsatte ind i 2020, uden at der var fundet en løsning.

Billedet er taget 21. maj 2019

Klik og hør, hvad Politikens fotochef Thomas Borberg mener om fotografiet:

Billede 3:

Fotograferet af Yasuyoshi Chiba, Japan – Agence France-Presse

En ung mand reciterer et digt i lyset fra mobiltelefoner, mens meddemonstranter råber slagord under en strømafbrydelse i Khartoum, Sudan.

Billedet er taget godt to uger efter at regeringssoldater i juni 2019 åbnede ild mod ubevæbnede demonstranter. Mange blev dræbt, og endnu flere udsat for vold. Myndighederne forsøgte at demoralisere oprøret ved at afbryde strømforsyningen og lukke for internettet. Demonstranterne kommunikerede med sms’er, mundtlige beskeder og megafoner, og modstanden mod landets militærstyre fortsatte. Selv om der blev slået hårdt ned på demonstranterne i juni, lykkedes det til sidst demokratibevægelsen at underskrive en aftale om magtdeling med militæret 17. august.

Billedet er taget 19. juni 2019

Klik og hør, hvad Politikens fotochef Thomas Borberg mener om fotografiet:

Billede 4:

Fotograferet af Tomek Kaczor, Polen – for Duzy Format, Gazeta Wyborcza

En 15-årig armensk pige sidder i en kørestol omgivet af sine forældre. Hun befinder sig på et asylcenter i Podkowa Leśna i Polen og lider af det såkaldte resignationssyndrom, der gør patienten passiv, ubevægelig, stum og ude af stand til at spise og drikke, inkontinent og uimodtagelig for fysiske stimuli.

Tilstanden optræder hos psykisk traumatiserede børn under langtrukne asylprocesser. Den blev første gang bemærket i slutningen af 1990’erne, hvor man troede, den kun fandtes i Sverige. Siden er der også blevet meldt om tilfælde i det detentionscenter for flygtninge, som Australien driver i østaten Nauru. Blandt børnene sker der en gradvis tilbagevenden til normale funktioner, når livsomstændighederne forbedres. Den armenske pige fik syndromet, mens hendes familie søgte om asyl i Sverige, men hun kom sig otte måneder senere, da de var blevet deporteret til Polen.

Billedet er taget 1. juni 2019

Opdateret: Ovenstående billedtekst er World Press Photos. I Sverige har der været fornyet – og voldsom – debat om syndromet, efter at magasinet Filter i efteråret bragte et interview med to nu voksne flygtningebørn, der har fortalt, at deres forældre tvang dem til at simulere apati. Den svenske sammenslutning af børnelæger kommenterede Filters afsløring med, at man ikke afviser, at simulering forekommer, men at det efter sammenslutningens opfattelse ikke kan forklare alle tilfældene.

Klik og hør, hvad Politikens fotochef Thomas Borberg mener om fotografiet:

Billede 5:

Fotograferet af Ivor Prickett, Irland – for The New York Times

Ahmed Ibrahim, 18, en hårdt såret soldat fra Syriens Demokratiske Styrker, får besøg af sin kæreste på et hospital i al-Hasakah i Syrien. Den unge kvinde tøvede først med at gå ind til ham, fordi hun var forfærdet over hans skader, men det lykkedes en sygeplejerske at overtale hende til at gå ind og holde Ahmed lidt i hånden og tale med ham.

I begyndelsen af 2019 var det område, der var kontrolleret af Islamisk Stat (IS) i Syrien reduceret til fire kvadratkilometer i den sydøstlige del af landet omkring landsbyen Baghuz. Under tilbagetrækningen fra det nordlige Syrien var IS-styrkerne blevet angrebet af Syriens Demokratiske Styrker under ledelse af den kurdiske YPG-milits og med støtte fra en international koalition bestående af overvejende amerikanske styrker.

Billedet er taget 20. oktober 2019

Klik og hør, hvad Politikens fotochef Thomas Borberg mener om fotografiet:

Billede 6:

Fotograferet af Nikita Teryoshin, Rusland

Færdigt arbejde. Det var dén udstillingsdag. En forretningsmand låser et par raketstyr inde på International Defence Exhibition and Conference i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater.

Våbenmessen er en af verdens største. Der offentliggøres ikke deltagerlister, men ifølge en pressemeddelelse fra Emiraternes statslige medier tiltrækker messen 1.200 militære specialister fra hele verden, 1.300 udstillere og mere end 105.000 besøgende. Gæsterne tæller forsvarsministre, militære stabsledere og regeringsmedlemmer. Og krigen iscenesættes i kunstige omgivelser, hvor mannequindukker og billedmateriale afløser mennesker af kød og blod, og med udendørs demonstrationer og daglige opvisninger af iscenesatte søslag.

Billedet er taget 18. februar 2019

Klik og hør, hvad Politikens fotochef Thomas Borberg mener om fotografiet:

World Press Photos konkurrence har eksisteret siden 1955.

Ud over at kåre verdens bedste pressebillede, kårer World Press Photo også vinderbilleder i en lang række kategorier – som natur, sport, nyhedsfotografi og længerevarende fotoprojekter. Årets nominerede i disse kategorier er også blevet offentliggjort.

Se samtlige 48 nominerede billeder og billedserier i årets konkurrence her.

I Danmark kan World Press Photo’s udstilling opleves i Pressen i Politikens Hus i september 2020.

Redaktion

Tekst: Henriette Lind

Layout: Christine Vierø Larsen

Lyd: Sara Krog

Oversættelse: Lorens Juel Madsen

Redaktør: Henriette Lind