Hvilket ét bliver det? Et af disse 6 billeder bliver ’Verdens bedste pressefoto’ i år

Fotograferet af Evelyn Hockstein, USA

Hun vil have statuen væk. Han vil bevare den. En kvinde og en mand står over for hinanden i voldsom diskussion foran mindesmærket for slaveriets ophævelse, the Emancipation Memorial i Lincoln Park, Washington D.C.

Statuen forestiller Lincoln, der står med Emancipationserklæringen i den ene hånd, mens han holder sin anden hånd over hovedet på en knælende sort mand kun iført lændeklæde.

Billedet er taget på et tidspunkt, hvor der opstod en bølge af krav om at få nedtaget monumenter over sydstatsgeneraler og lignende statuer over hele USA. Kritikerne mener, at statuen er patroniserende og nedværdigende, og at den ikke udtrykker anerkendelse for den rolle, som afroamerikanerne selv spillede i forbindelse med deres frigørelse. De, der er imod at tage statuen ned, siger, at den giver en positiv fremstilling af mennesker, der bliver befriet fra slaveriets lænker, og at man ved at fjerne den slags monumenter risikerer at udviske historien.

Billedet er taget 25. juni 2020.

I 2017 sad Politikens fotochef, Thomas Borberg, i World Press Photo-juryen. Klik her og hør, hvad han mener om fotografiet:

Billede 2:

Fotograferet af Valery Melnikov, Rusland – for nyhedsbureauet Sputnik

Farvel. Et armensk par står over for at skulle forlade deres hjem i Nagorno-Karabakh, efter at Aserbajdsjan har generobret magten over den omstridte region.

Da Sovjetunionen faldt sammen i slutningen af 1980’erne, udnyttede etniske armeniere i Nagorno-Karabakh – der var en del af Aserbajdsjan – magttomrummet og besluttede ved en afstemning at tilslutte sig Armenien. Der blev krig, over 20.000 mennesker mistede livet, og en million måtte forlade deres hjem. Armenierne vandt og udråbte en uafhængig stat, mens omkring 800.000 aserbajdsjanere blev drevet i eksil.

Næsten 30 år efter blussede de militære kampe op igen. Og gennem en aftale, som Rusland mæglede på plads, vandt Aserbajdsjan retten til de territorier, som landet havde mistet. Selv om kamphandlingerne nu er indstillet, bliver det vanskeligt at opnå forsoning – både for de armeniere, der mener, at de har mistet deres hjem, og de aserbajdsjanere, der vender hjem til en region sønderrevet og ødelagt af krig.

Billedet er taget 28. november 2020

Klik og hør, hvad Politikens fotochef, Thomas Borberg, mener om fotografiet

Billede 3:

Fotograferet af Mads Nissen, Danmark – for Politiken og billedbureauet Panos

Endelig. Endelig ind i et par arme! En ældre kvinde fra et brasiliansk plejehjem får et kram – det første i fem måneder.

I marts lukkede plejehjem over hele landet for alle besøgende på grund af covid-19-pandemien. Millioner af brasilianere blev afskåret fra at besøge deres ældre familiemedlemmer. Og samtidig blev plejepersonalet instrueret i at begrænse deres fysiske kontakt til et absolut minimum.

Men på ældrehjemmeet Viva Bem i São Paulo gav en simpel opfindelse, ’krammeforhænget’, folk mulighed for at kramme hinanden igen. Her omfavnes 85-årige Rosa Luzia Lunardi af sygeplejerske Adriana Silva da Costa Sousa.

Læs mere om Politikens fotograf Mads Nissens billede her.

Ved udgangen af 2020 var Brasilien blandt de lande i verden, der blev vurderet til at have håndteret pandemien værst.

Billedet er taget 5. august 2020

Klik og hør, hvad Politikens fotochef, Thomas Borberg, mener om fotografiet:

Billede 4:

Fotograferet af Oleg Ponomarev, Rusland

Os to. Os to sammen. Ignat, der er transkønnet, er fotograferet med sin kæreste, Maria, i Skt. Petersborg, Rusland.

Gennem hele sin skoletid blev Ignat mobbet og kaldt til samtale med skolepsykologen, fordi der gik rygter om, at han omtalte sig selv som hankøn. Ignat betroede sig til skolepsykologen – det var første gang, han fortalte nogen om sin kønsidentitet, så han bad om, at det blev holdt fortroligt. Men hele skolen fandt ud af det, og Ignat blev hånet og ydmyget.

I juli 2020 fik den russiske forfatning en tilføjelse, der fastslår, at ægteskab er et partnerskab mellem en mand og en kvinde, og at der ikke er mulighed for andre konstellationer. Tidligere gav russisk lov mulighed for, at transkønnede personer kunne skifte juridisk køn, men den nye forfatningstilføjelse fastslår også, at en persons køn fremgår af fødselscertifikatet, og at det ikke kan ændres. Det udelukker i praksis ægteskab med en transkønnet person. Og det betyder også, at transkønnede personer møder store problemer, når de forsøger at holde fast i deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, eftersom deres køn ikke er juridisk anerkendt. Transkønnede har ikke adgang til lægehjælp i forbindelse med kønsskifte og kan ikke få officiel støtte til at bekæmpe diskrimination.

Billedet er taget 23. april 2020

Klik og hør, hvad Politikens fotochef, Thomas Borberg, mener om fotografiet:

Billede 5:

Fotograferet af Luis Tato, Spanien – for The Washington Post

Væk, væk, væk! Væk med jer! En mand forsøger at jage en enorm sværm af græshopper væk fra en mark i Kenya.

I begyndelsen af 2020 oplevede Kenya det værste angreb af ørkengræshopper i 70 år. Sværme af græshopper fra Den Arabiske Halvø havde i 2019 bevæget sig til Etiopien og Somalia, hvor de fortsatte med at formere sig – og sammen med massiv efterårsregn var det med til at udløse endnu en udklækning af græshopper. Som igen voksede i antal og invaderede nye områder og lande – herunder Kenya på jagt efter føde.

Ørkengræshopper, Schistocerca gregaria, er de mest ødelæggende af deres art, og sværmene kan tilbagelægge store distancer i høj fart, op til 150 kilometer om dagen. Hver græshoppe kan æde sin egen vægt i plantemateriale om dagen. En sværm på størrelse med Paris ville således på en enkelt dag kunne konsumere lige så megen føde som halvdelen af Frankrigs befolkning.

Allerede før denne invasion befandt næsten 20 millioner mennesker i Østafrika sig en situation med stor fødevareusikkerhed på grund af perioder med både tørke og oversvømmelser. Oven i det kom så covid-19-restriktionerne, der blandt andet betød, at leverancerne af insektgift blev forsinket.

Billedet er taget 24. april 2020

Klik og hør, hvad Politikens fotochef, Thomas Borberg, mener om fotografiet:

Billede 6:

Fotograferet af Lorenzo Tugnoli, Italien – billedbureauet Contrasto for The Washington Post

Hvad skete der? En mand står såret tilbage på havnen i Beirut efter en enorm eksplosion.

4. august omkring klokken 18 rystede en kæmpemæssig eksplosion Libanons hovedstad, Beirut. Eksplosionen opstod i en lagerbygning på havnen, hvor 2.750 tons ammoniumnitrat blev opbevaret. Eksplosionen, der målte 3,3 på Richterskalaen, beskadigede eller ødelagde omkring 6.000 bygninger, dræbte mindst 190 mennesker, sårede yderligere 6.000 og tvang op mod 300.000 mennesker til at flytte fra deres hjem. Ammoniumnitratet kom fra et skib, der var blevet beslaglagt i 2012 på grund af manglende betaling af havneafgifter, og som tilsyneladende var blevet efterladt af sin ejer.

Mange af byens indbyggere opfattede episoden som et symptom på landets vedvarende problemer med dårlig regeringsførelse, ineffektivitet og korruption. I dagene efter eksplosionen gik titusinder af demonstranter på gaden i Beirut. Nogle stødte sammen med sikkerhedsstyrkerne, og regeringsbygninger blev besat i protest.

Billedet er taget 4. august 2020

Klik og hør, hvad Politikens fotochef, Thomas Borberg, mener om fotografiet:

World Press Photos konkurrence har eksisteret siden 1955.

Ud over at kåre verdens bedste pressebillede, kårer World Press Photo også vinderbilleder i en lang række kategorier – som portrætter, natur, sport, nyhedsfotografi og længerevarende fotoprojekter.

I Danmark kan World Press Photo’s udstilling opleves i Pressen i Politikens Hus i september.

Redaktion

Tekst: Henriette Lind

Digital tilrettelæggelse: Henriette Lind, Christine Vierø Larsen

Lyd: Johannes Skov Andersen

Oversættelse: Tonny Pedersen

Korrektur: Jakob Haff

Redaktør: Henriette Lind

Redaktør for Politiken Fortæller: Johannes Skov Andersen

Fotochef: Thomas Borberg