Stod dit vindue åbent, Christian Eriksen?
Hørte du det løfte, vi gav?
Et tal. Et tidspunkt.
Et rygnummer.
Titusinder på et stadion, der klapper.
En lyd. Et land.
Et løfte:
Vi glemmer det aldrig.
Dén aften.
Dén stilhed.
Dén rundkreds.
Vi har set, hvad der var vigtigst.
Vi glemmer det ikke.
Og vi glemmer ikke
... dig.
Ti minutter efter kampstart lod de danske og de belgiske spillere bolden ligge. Stod stille. Parkens publikum rejste sig. Og klappede i et minut for Christian Eriksen. Som fulgte kampen fra Rigshospitalet.
Knap otte minutter tidligere havde Danmarks spiller med nummer 20 på ryggen, Yussuf Poulsen, scoret til 1-0.
I kampens 55. minut udlignede Belgiens Thorgan Hazard.
Og efter yderligere 16 minutter tog belgierne føringen med et mål af Kevin De Bruyne.
Og sådan endte det ...
Med 2-1 til Belgien.
Men også med stolthed.
Og en ... tak.
Foto:
Jens Dresling og Finn Frandsen, Politiken samt Jonathan Nackstrand, Ritzau Scanpix
Tekst:
Henriette Lind
Digital tilrettelæggelse:
Peter Hove Olesen, Henriette Lind, Marcus Grønbech
Fotoredaktør:
Peter Hove Olesen