Ibyen
»Jeg glemmer, at man i almindelige forhold ikke må kysse med andre i byen«
Det åbne forhold er overalt. Hvordan er det at være i et?
»Vi så dig fra den anden side af baren og synes, din vibe er rigtig fed. Vi er polyamorøse og vil virkelig gerne købe dig en drink«.
Det er et ungt par med pandehår, tatoveringer og cykelsolbriller, der taler i memet fra den populære profil @cand.merc.memes. Mere end 70.000 følgere kigger med, når den anonyme Instagram-profil spidder æstetikken og samtalerne i de smarte københavnske brokvarterer.
Og tidligere i år bemærkede personen bag profilen noget.
»Ordet polyamorøs var nyt for mig og dukkede lige pludselig mere og mere op i forskellige sammenhænge. Når jeg hører et nyt ord på den måde, ved jeg, at det er noget, der spreder sig i København. Jeg føler, at det virkelig peaker nu«.
Kærligheden ikke længere altid en two-way street i København, og det, der kaldes ’det åbne forhold’ vinder frem. Et paraplybegreb, der dækker over forskellige slags forholdskonstellationer, som lægger monogamiet på hylden og dermed bryder med den klassiske idé om parforhold, der har domineret i Vesten længe.
Nu er det nærmest uundgåeligt at støde ind i.
Fra realityprogrammer som sidste års ’Døm vores forhold’, hvor et af de fem medvirkende par var polyamorøse, og i tv-serien ’Doggystyle’, når hovedpersonen Asta skal navigere mellem flirt og venskab med det kærestepar, som har ladet hende flytte ind, til en af sommerens mest hypede romaner, ’Kun til navlen’ af Linea Maja Ernst, hvor en vennegruppe begærer hinanden på kryds og tværs.
Er du single, og matcher du med en person på en datingapp eller kysser med en på et af Københavns dansegulve, kan du ikke længere tage for givet, at vedkommende er single.
Som en halvfortvivlet single skriver på Reddit:
»Siden jeg er blev single, har det virkelig forbløffet mig, hvor mange på datingapps som er i åbent forhold«.
Alene på Feeld – appen, hvor især queers og personer med ikkemonogame præferencer finder hinanden – er antallet af danske brugere over de sidste tre år vokset med næsten 350 procent. Ifølge Feeld er der i løbet af det seneste år sket en fordobling i antal af danske brugere, der angiver, at de er interesserede i åbne forhold.
Det åbne forhold er naturligvis langtfra nyt. I 1997 udkom eksempelvis bogen ’The Ethical Slut’, der ofte omtales som den ikke-monogame bibel. Men hvordan er det egentlig at leve i et åbent forhold?
Vi har bedt fire forskellige par – nogle anonyme, andre ikke – stille sig selv en række spørgsmål. Undervejs i artiklen kan du i ordbogen også blive klogere på det åbne forholds ABC og få gode råd serveret fra en sexologisk rådgiver.
JONAS & SEBASTIAN
Henholdsvis 25 og 27 år. Bor på Amager. Mødte hinanden på datingappen Grindr og har været kærester i halvandet år. Medvirker under pseudonymer.
Hvilket slags åbent forhold har vi?
Sebastian: »Det varierer sindssygt meget med, hvor vi er i vores liv. Som udgangspunkt definerer jeg ikke vores forhold som åbent eller lukket, så længe vi er meget opmærksomme og nysgerrige på hinandens lyster, uanset hvad de måtte være«.
Jonas: »Vi er hinandens primære partnere, men har sex med andre. Vi tager altid hensyn til hinanden. Der er ikke nogen af os, der har lyst til at være polyamorøse. I hvert fald ikke lige nu. Vi er samtidig meget, meget forelskede i hinanden og har virkelig meget af det romantiske i vores eget forhold«.
Hvordan endte vi her?
Jonas: »Vi mødte hinanden på Grindr for halvandet år siden, og det skulle jo egentlig bare have været et one night stand«.
Sebastian: »Men så gik det stærkt. Vi nåede at blive sindssygt forelskede i løbet af de der få måneder. Og kort tid efter vi mødtes, skulle jeg flytte et halvt år til Schweiz for at arbejde«.
Jonas: »Da han skulle afsted, gav det helt vild god mening for os at kunne være sammen med andre. Vi har begge et relativt højt sexdrive og et behov for intimitet, så det åbne forhold var en ret naturlig start for os, selv om det var meget nyt for os begge«.
Hvilke regler har vi?
Sebastian: »Vores eneste etablerede ‘regel’ er, at vi ikke har sex med fælles venner. Det kan føre til nogle sociale situationer, jeg ikke kan gennemskue. Jeg kan ikke blande venne- og sexforhold på den måde, som Jonas kan«.
Jonas: »Jeg har tit haft mange bollevenner, hvor en seksuel relation har været udgangspunktet for et bekendtskab eller venskab. Fra starten af i forholdet har vi også været så gennemsigtige som overhovedet muligt. Det værste, vi kunne forestille os, er, at vi begyndte at holde noget hemmeligt over for hinanden«.
Sebastian: »Der er mange i åbne forhold, der har en don’t ask, don’t tell-tilgang, men for mig leder det til konflikt. Vi bliver meget ofte konfronteret og tvunget til at forholde os til vores forhold og vores følelser. Derfor er det supervigtigt altid at snakke om de følelser. Det gør også, at vi kan mærke hinanden supermeget«.
Hvor ofte er vi sammen med andre?
Sebastian: »Det har været sløvt over sommeren. Jeg har virkelig været stresset. Men inden da er det skiftet meget. Da jeg var ude at rejse, havde vi da i hvert fald begge omkring ti sexpartnere. Efter jeg kom hjem, havde vi en voldsom rosenrød periode, hvor vi ikke lavede særlig meget med andre«.
Jonas: »Der har for eksempel også været en fyr, vi har set sammen. Gentagne gange«.
Sebastian: »Nå ja, vi har også set nogle sammen. Men det tæller jeg slet ikke med i det her. Det føler jeg er en anden ting«.
Hvor møder vi dem, vi er sammen med?
Jonas: »Grindr. Og så har vi mødt lidt på Feeld. Også lidt til fester, hvor man har kysset med nogen. Den spontane impulsive lyst, hvis man bare er ude og har lyst til at snave med en. Det synes vi er dejligt, at vores forhold kan rumme det«.
Sebastian: »Jeg glemmer, at man i almindelige forhold ikke må kysse med andre i byen. Det er utænkeligt for mig ikke at gøre«.
Hvor meget og hvad fortæller vi hinanden?
Jonas: »Det kan være lidt sjovt at fortælle hinanden ting som »så snavede jeg med ham her på den her bar«. Det skal ikke være noget, der skal føles skyldigt, men noget, man bare kan have det sjovt eller frækt over sammen«.
Sebastian: »Især da jeg var ud af rejse, lå vi og sendte hinanden vores Grindr-samtaler og fortalte hinanden, hvem vi skrev med. Vi skal gerne kunne snakke fuldstændig frit om det, men det er klart, at jalousi kan opstå. Men vi fortæller hinanden så meget og så hurtigt, at vi ofte kan nå at håndtere jalousien, før det går galt«.
Mærker vi glæde på hinandens vegne?
Jonas: »Jeg tænker generelt på sex som noget, der er meget positivt, så jeg synes, det er dejligt, at Sebastian kan have mere sex end bare det, som vi har«.
Sebastian: »Der var engang, hvor vi lå ved cruising-spottet ved Amager Fælled. Jeg kunne slet ikke overskue at se nogen nøgne mænd på det tidspunkt, så jeg lå bare og slappede af i solen. Jonas var bare ude og i fuld gang, og jeg kunne bare se begejstringen i hans øjne, og det blev jeg virkelig smittet af og glad på hans vegne«.
Hvem fortæller vi om vores åbne forhold?
Jonas: »Jeg fortæller det meget åbent. Ikke som den første fun fact om mig. Det kommer meget naturligt«.
Sebastian: »Jeg er lidt mere tilbageholdende. Men det er ikke en hemmelighed. Det optræder bare sjældent I samtaler naturligt, med mindre at folk spørger direkte ind til vores sexliv og præferencer. Blandt mine queer venner deler jeg som regel frit ud«.
Jonas: »I queermiljøer og især blandt homoseksuelle mænd er det meget normalt. Min opfattelse er faktisk, at nærmest alle de forhold som udgangspunkt er mere åbne«.
Sebastian: »Som queer er man tvunget til at tage meget mere stilling til sin seksualitet. Man er tvunget til at skulle se den i øjnene og stille sig uden for normen. Og hvis man allerede har gjort det og har frigjort sig fra den der skam, det medfører, så er det måske nemmere også at åbne op for sit forhold«.
Hvornår er det svært?
Jonas: »Jeg har haft en meget optimistisk tilgang til det åbne forhold. Men vi har forskellige forhold til sex, så vi har skullet forventningsafstemme. Det har vist sig, at det ikke bare er vildt nemt. Ligesom med alle andre forholdstyper er der udfordringer«.
Sebastian: »Jeg synes, det kan være sindssygt svært, at vi bor sammen og deler seng, men at jeg kan komme fra en nat i byen og ligge alene. Så kan jeg få mange modsatrettede følelser og meget hurtigt psyke mig selv og begynde at overtænke ting, som hvorfor Jonas ikke lige har svaret på min sms«.
Ordbog
Hvad betyder det?
Compersion: Et term, der benyttes om den følelse i åbne forhold, når man oplever glæde på ens partners vegne i henhold til partneres positive oplevelser med romantik eller sex uden for forholdet. Bruges af nogle synonymt med ordet ’medglæde’.
Etisk ikkemonogami: Et paraplybegreb, som dækker over det at være fysisk, følelsesmæssigt eller romantisk sammen med flere end én med samtykke fra alle parter. Bruges synonymt med polyamorøsitet, non-monogamy og åbne forhold.
Heterofleksibel: Folk, der primært er tiltrukket af det modsatte køn, men er åbne for at udforske at have seksuelle og/eller romantiske relationer med personer af samme køn eller kønsminoriteter. 12 procent af kvinderne på datingappen Feeld identificerer sig som heterofleksible.
Metamour: Et term, der benyttes i åbne forhold om de andre mennesker, som ens partner interagerer med romantisk eller seksuelt uden for forholdet.
Monogami: En samlivsform, hvor man har ét seksuelt og/eller romantisk forhold ad gangen og ikke ses med flere.
Polyamorøsitet: At have flere – oftest kun romantiske – partnere samtidig. Nogle anser polyamorøsitet som værende en seksualitet.
Primær partner: Et term, der kan bruges om den person, man ser mest eller anser som værende den mest betydningsfulde af ens potentielt flere romantiske og/eller seksuelle relationer.
Queer: En bred tilgang til køn og/eller seksualitet, der ligger uden for de heteronormative opfattelser. Ordet kan også beskrive en person med en sådan tilgang.
HELENE & SIMON
Helene Dam Fleischer og Simon Roland Pedersen. Helene er 27 år, panseksuel og arbejder som højskolelærer og seksualunderviser. Simon er 39 år, biseksuel og musiker og musiklærer. Bor hver for sig i Nordvest og Vanløse. Mødte hinanden for omkring et år siden på Feeld og er i dag forlovet.
Hvilket slags åbent forhold har vi?
Helene Dam Fleischer: »Vi er polyamorøse. Vi er så åbne, man næsten kan være. Vi har en tro på, at man kan elske og være sammen med mere end én, så vi er både åbne seksuelt og romantisk for andre«.
Simon Roland Pedersen: »Vi kunne ikke finde på at lukke forholdet igen, fordi vi ser polyamorøsitet som en seksualitet. Det er noget iboende i os, vi kan vælge at agere på eller lade være. Vi har turdet kaste os ud i det og leve i det«.
Hvordan endte vi her?
Simon Roland Pedersen: »Da jeg mødte Helene, var jeg ikke sprunget ud som polyamorøs endnu, men det var hun. På vores første dates blev vi ret hurtigt enige om, at det skulle være en præmis for os. Jeg har altid gerne villet leve sådan, men har ikke rigtig turdet og var bange for at blive dømt af omverdenen«.
Helene Dam Fleischer: »Jeg sprang ud, halvandet år inden jeg mødte Simon. Hver gang jeg dater, går jeg ind med en præmis om, at jeg er polyamorøs. Det står på min datingprofil, og jeg indfletter det hurtigt i samtalen, så folk ved det, inden vi mødes. Ellers er det spild af alles tid«.
Hvilke regler har vi?
Simon Roland Pedersen: »Vi har aftalt både at have respekt for hinandens frihed og autonomi, men også at have respekt for hinandens sårbarhed. Jalousi kan godt dukke op, og når den gør det, er det vigtigt, at vi kan fortælle det, og at det er trygt«.
Helene Dam Fleischer: »Vi skal også have respekt for vores metamours: Vores partners partnere. Jeg har mødt nogle af Simons partnere, og han har mødt nogle af mine. Jo længere man kommer ind i relationen, og jo mere romantiske relationerne er, desto vigtigere er det for mig at møde dem«.
Simon Roland Pedersen: »Og så praktiserer vi sikker sex. Vi har jo hinandens seksuelle sikkerhed i hænderne, når vi begiver os ud i verden. Men det er ikke en firkantet regel, at der skal kondom på hver gang«.
Hvor ofte er vi sammen med andre?
Simon Roland Pedersen: »Det er meget forskelligt. Lige p.t. har vi ikke andre kærester, men vi dater andre. Jeg dater nok en gang om måneden lige nu«.
Helene Dam Fleischer: »Men der har også været perioder, hvor Simon har datet tre gange om ugen. Det kommer meget i bølger og er sammenligneligt med at være single. Vi har haft følelser for andre, men det har ikke udviklet sig til kæresteforhold. Jeg har haft crushes, og Simon har haft crushes, og så har vi også været på dates med andre par, hvor begge par har crushet på hinanden«.
Hvor møder vi dem, vi er sammen med?
Helene Dam Fleischer: »Datingapps, byen eller venners venner. Gamle bekendtskaber, der er dukket op igen. Som de fleste, der dater, møder mennesker«.
Simon Roland Pedersen: »For mig er det primært datingapps. Primært Feeld. Også lidt Bumble, Tinder og Happen, men der er ikke så mange nonmonogame der«.
Hvor meget og hvad fortæller vi hinanden?
Helene Dam Fleischer: »Vi har en fælleskalender, så hvis en af os skal på date, står det derinde. Vi ved altid det overordnede, og detaljerne varierer. »Kan du rumme noget metamour-snak?«, plejer vores sætning at være efter en date, og så svarer den anden ja eller nej. Jalousi er jo noget, der kommer op, også når man er polyamorøs. Det kan godt være, at man har en dag, hvor man er mere sårbar pga. nogle andre omstændigheder, som gør, at man kan rumme lidt mindre information«.
Simon Roland Pedersen: »Vi er meget nysgerrige og vil gerne anerkende hinandens dates og spørge ind. Men hvis man har været på date med en, der har en grænse for, hvor meget der skal fortælles, så respekterer vi den«.
Mærker vi glæde på hinandens vegne?
Simon Roland Pedersen: »Ja, jeg kan sagtens mærke en glæde. Men jeg kan også mærke en usikkerhed, som går ind og blander sig lidt. I starten havde jeg brug for at fremelske medglæden. Det var ikke bare en følelse, der kom ud af det blå«.
Helene Dam Fleischer: »Jeg mærker rigtig meget medglæde. Men på dage med mindre overskud kan jeg bare tænke ’nå, det er da dejligt, du hyggede dig’ på samme måde, som hvis Simon havde set en ven«.
Hvem fortæller vi om vores åbne forhold?
Helene Dam Fleischer: »Alle, hvis de gider at lytte. Både mine kolleger, elever, venner og familie ved det«.
Simon Roland Pedersen: »Jeg er den, jeg er, og det har jeg brug for at stå ved. Så jeg fortæller det også på min arbejdsplads for eksempel, og hvis folk ikke kan håndtere det, så kan jeg ikke tage mig af det«.
Hvornår er det svært?
Simon Roland Pedersen: »I starten var jeg meget mere usikker og tilbøjelig til at blive jaloux. Jeg begyndte at sammenligne mig med den partner, Helene var sammen med: ’Er han højere end mig, stærkere, har han en større pik, eller er han mere charmerende?’. Det er en tankestrøm, man skal lære at gribe og få stoppet igen«.
»Jeg kan sagtens blive jaloux i dag, men jeg har lært at spørge mig selv, hvad jalousien handler om, så jeg på den måde kan møde jalousien med accept. Jalousi er ikke en dårlig eller forkert følelse, men derimod en naturlig følelse, der gerne må være der«.
Helene Dam Fleischer: »Vi kører meget med, at der ikke er noget eller nogen, ’der er bedre end’, men kun ’anderledes end’. Dem, Simon ser og er på date med, er ikke bedre end mig, det er noget andet end mig«.
LINE & PATRICK
Line Larsen og Patrick Christensen. De er begge 38 år og heterofleksible. Line er pædagog og Patrick lærer. De mødtes for 15 år siden på dating.dk og bor i dag sammen i Nordvest med deres tre børn.
Hvilket slags åbent forhold har vi?
Line: »Vi har ikke et label på vores forhold. Det nærmer sig at være noget polyamorøst, men vi er ikke der, hvor vi hver især har en anden kæreste. Efter vi har fået tre børn, er vi begyndt at date hver især, og vi har mødt nogle, vi ses med. Ikke bare har sex med, men også tager ud med og laver ting med«.
Patrick: »Vi lever på en måde lidt singlelivet på ny«.
Hvordan endte vi her?
Patrick: »Vi begyndte i starten af vores forhold, da vi var i byen og gav hinanden nogle challenges med at skulle hen og flirte lidt med nogen på dansegulvet. Og så begyndte vi at komme i swingermiljøet. Men så gik der nogle år, hvor vi ikke gjorde så meget. Og fokuserede mere på os selv og vores eget forhold – og fik en masse børn ikke mindst«.
Line: »Da vi kunne mærke, at vi var ved at være klar, åbnede vi forholdet op igen. Vi laver nu mest ting hver for sig, men det er også af lavpraktiske grunde«.
Hvilke regler har vi?
Patrick: »Vi havde nok flest regler i starten. Det handlede om ting, der kunne komme lidt for tæt på eller være for intimt. Som for eksempel at sove ude. Men vi forsøger at arbejde os hen mod, at der ikke skal være så mange regler«.
Line: »I starten var den vigtigste regel, at vi ikke måtte få følelser for andre. Men vi er nået til, at det er okay, hvis det sker, og det ikke nødvendigvis er farlige følelser. Efter at vi har accepteret det, er det meget nemmere«.
Patrick: »Det er jo nok den store frygt for mange, at der skulle komme nogle følelser på spil, der kunne komme imellem os. Men vi elsker hinanden så meget, at det er ulogisk, at noget kærlighed til en tredje eller fjerde person skulle kunne ændre på det«.
Hvor ofte er vi sammen med andre?
Patrick: »Måske en gang om ugen hver i gennemsnit lige nu, men det skifter lidt. I starten gik jeg lidt op i, at vi gjorde nogenlunde lige meget, men vi er blevet bedre til at slappe af i, at det ikke behøver at være 50/50. Logistisk er det ikke så svært, som man måske kunne tro. Der er jo også nogle, der har fritidsinteresser to til tre gange om ugen. I perioder har vi været glade for at have en fælles kalender, så man kan plotte ind, hvis man gerne vil til en koncert med en anden eller noget«.
Line: »Den ene tager jo bare børnene, mens den anden er ude. En gang imellem kan vi også komme hjem dagen efter. Men de har altid været vant til, at vi har været ude hver for sig og tager hjem til en ’ven’ eller en ’veninde’«.
Hvor møder vi dem, vi er sammen med?
Line: »Primært Feeld. Det var faktisk Feeld, der gjorde, at vi åbnede forholdet op igen. Da vi hørte om appen, talte vi om, at vi skulle prøve det«.
Patrick: »Vi er blevet inviteret ind i en lukket gruppe for folk, der har mødt hinanden på Feeld, hvor der er nogle månedlige meetups. Det miljø er lidt anderledes end swingermiljøet. Folk er meget modne og af meget forskellig art. Man lærer hinanden at kende og hopper ikke bare i kanen sammen. Jeg oplever, at det mere polyamorøse virkelig er noget, der hastigt vokser frem«.
Hvor meget og hvad fortæller vi hinanden?
Line: »Vi fortæller altid, hvis vi har skrevet med en ny og skal mødes med nogen«.
Patrick: »Al information er ikke noget, der skal på bordet med det samme. Det bliver nogle gange lidt klodset og forceret. Og hvis den anden lige har ligget derhjemme med nogle jalousifølelser, så er man ikke helt klar til at høre det hele endnu. Kommunikation er nok noget af det aller-allervigtigste i alt det her«.
Mærker vi glæde på hinandens vegne?
Patrick: »De seneste gange, hvor jeg kunne mærke, at der var noget eller nogen, der var rigtig gode for Line, er jeg blevet superglad på hendes vegne. Men jo også på mine, fordi vi er sammen, og hendes lykke er min lykke«.
Line: »Jeg mærker også glæden. Jeg kan endda mærke, at hvis Patrick har haft en aftale længe, og den bliver aflyst, så kan jeg også synes, det er træls på hans vegne«.
Hvem fortæller vi om vores åbne forhold?
Patrick: »Nærmest alle, hvis der er en samtale, det dukker naturligt op i. Åbenheden fungerer bedst med fuld åbenhed, men der er selvfølgelig fjerne familievenner, der ikke ved noget«.
Line: »Det er rarest for os, at så mange som muligt ved det. For hvad nu hvis nogle, der ikke vidste noget, så os med en anden i byen? Det ville være underligt at skulle stå og forklare det der. I forhold til vores børn prøver vi lidt at tale med de ældste om kærester som noget, der ikke behøver at være, at man kun er sammen med én«.
Patrick: »Voressøn sagde for nylig: »Når ham der kigger efter damerne, så bliver hans kone bare megasur«. Så sagde jeg: »Det gør jeres mor heldigvis ikke, jeg må gerne kigge på damer«. På den måde kan vi gribe de der små situationer og give dem lidt information. Og når de så selv begynder at være klar til at spørge ind, vil vi selvfølgelig gerne være ærlige«.
Hvornår er det svært?
Patrick: »Der har været nogle svære samtaler, men det er også nogle af dem, vi kan vokse mest af. Det med jalousien er noget af det, jeg har frygtet mest. Det er vanvittigt, hvor dum man kan blive af at være jaloux. Det har været vigtigt at møde jalousien og gøre sig ven med den«.
Line: »Det er måske meget godt, at jalousien er der, i stedet for at man er iskold og ligeglad. Den er jo et godt tegn på noget«.
Gør-det-selv
Ekspertens bedste råd
Sofie Krog er sexologisk rådgiver og terapeut med speciale i åbne forhold. Og så er hun selv i et. Her kommer hendes fem råd til dem, der overvejer at kaste sig ud i den åbne kærlighed.
Find nogen at tale med det om: Venner, bekendte, netværk eller en terapeut. Gerne nogen, som er i samme situation, eller som har prøvet det. Mange kan komme til at holde det lidt hemmeligt, men det er enormt vigtigt at have nogen, der kan støtte en i ens proces.
Forvent ikke, at det bliver nemt: Det er slet ikke nemt. De svære følelser kommer op, og man kommer til at blive såret, være frustreret og blive ked af det.
Bliv klar over intentionen: Hvorfor vil I gerne være åbne? Jo mere mening det har for jer, desto nemmere bliver det også.
Tal om det. Ofte: Jo mere man kan tale om det i ordnede rammer, jo bedre. Tjek ind med hinanden, lav tydelige aftaler, og gå langsomt frem.
Sikker sex: Lav tydelige aftaler om barrierer, sex og prævention. Det kan blive en ekstra udfordring, hvis man kommer til at gå over nogle grænser, man ikke anede eksisterede, fordi man glemmer at tage de samtaler.
LOUISE & CHRISTIAN
Louise er 23 og biseksuel, Christian 33 år og queer. Bor hver for sig i København. Har været kærester i fem måneder. Medvirker anonymt under pseudonymer.
Hvilket slags åbent forhold har vi?
Louise: »Vi har et forhold, hvor der er plads til os begge to, uden at nogen af os skal skamme os over dem, vi er, og den måde, vores forhold fungerer på«.
Christian: »Vi har ikke sat begrænsninger på, hvad vi må og ikke må lave med andre. Vi tager begge to på dates og ses med andre, så det er i hvert fald seksuelt åbent. Vi er ikke ude i at åbne det op følelsesmæssigt eller romantisk lige nu, men det kan være, at det er noget, vi vil i fremtiden. Der er ikke nogen lukkede døre. For os handler det om at rumme hinanden på alle mulige facetter i stedet for at få det til at passe ind i en konstruktion om, hvad et parforhold skal være«.
Hvordan endte vi her?
Louise: »Det var egentligt sådan her fra starten af. Da vi mødtes, vidste jeg, at Christian havde det sådan med forhold, så det var ligesom en del af pakken. Og så var det mere en læringsproces for mig og for os begge om, hvordan man så gør det her på den bedste måde. Men monogami var ligesom aldrig på bordet«.
Christian: »På det tidspunkt, hvor vi mødtes, havde jeg fundet ud af, at det åbne var noget, jeg skulle udforske og tage alvorligt, så jeg stod bare ærligt frem med det. Det stod på min Feeld-profil, hvor vi mødte hinanden, at jeg var ikke-monogam«.
Hvor ofte er vi sammen med andre?
Louise:»Det svinger meget. Når der ikke er så meget overskud, er det for mig federe at bruge overskuddet sammen med Christian. Jeg er måske på to til tre dates om måneden. Jeg går ikke ud og møder en fremmed for at have sex. Jeg mødes til en kop kaffe eller nogle øl, og hvis vi så ender med at være sammen seksuelt bagefter, er det også fint. Og selv om jeg gør med den samme person flere gange, bliver det ikke romantisk ladet på den måde, men handler mere om samhørighed eller en connection«.
Christian: »Jeg kommer med en baggrund fra swingerverdenen og har også nogle relationer derfra. I de perioder, hvor det er mere aktivt, kan jeg sagtes være sammen med andre to gange om ugen. Selv om vi ikke er romantisk åbne, betyder det jo ikke, at vi ikke må have en relation til dem. Både for at vi har en tryghed, men også for at vi faktisk kan få lov til at udforske andre mennesker«.
Louise: »Vi gør ret meget ud af, at dem, vi ses med, ved, at vi er i et åbent forhold. Det skal de være okay med«.
Hvor møder vi dem, vi er sammen med?
Louise: »Jeg møder dem primært på Feeld. Der er også flere LGBTQ+personer på Feeld. Jeg ville have det svært med at gå på Tinder og finde en«.
Christian: »Tinder er mere et medie for den mere klassiske heteronormative datingkultur, hvor Feeld er mere progressiv. Man bliver ikke dømt på den samme måde. Jeg har også brugt scor.dk og swingermiljøet«.
Hvor meget og hvad fortæller vi hinanden?
Louise: »Vi har ikke en regel for det, men vi fortæller typisk hinanden, inden vi skal noget, medmindre det er meget spontant. Og vi har som regel en samtale om det, hvordan det gik, og om det var rart. Det ville være helt vildt utrygt for mig, hvis jeg ikke vidste, hvad der skete«.
Christian: »Det er vigtigt for os begge to, at der er en åbenhed omkring det, så vi ikke skal gå rundt og gemme os. Jeg har haft mange oplevelser med blive set ned på som swinger og ikkemonogam. Jeg har været vant til at blive stemplet, så det har været en proces for mig at blive helt åben omkring det«.
Mærker vi glæde på hinandens vegne?
Louise: »Når jeg kan mærke, at Christian har haft en herregod oplevelse og haft det skideskægt og fortæller om det, så bliver jeg som partner helt vildt glad af at høre det. Og så er det for mig egentlig lidt underordnet, om det er, fordi han har været på swingerklub eller været ude med drengene«.
Christian: »Det er det samme med mig. Men også hvis vi har en oplevelse, der har været træls, så kan vi også være der for hinanden«.
Hvem fortæller vi om vores åbne forhold?
Louise: »Jeg har kun sagt det til to veninder. Det er ikke fordi, jeg synes det er pinligt eller forkert. Det er nok bare noget jeg lige skal tage tilløb til. Sådan tror jeg ofte det er når, noget falder udenfor den heteronormative villa-volvo-vovse-kasse«.
Christian: »Jeg er åben om det. Hele min familie og min vennegruppe ved det. Jeg er færdig med at gå og gemme på det. Mine kolleger og min chef ved det også«.
Hvornår er det svært?
Christian: »Til at starte med havde vi aftalt, at vi ikke talte om det, vi lavede hver især. Men det var noget lort. Der har været flere gange, hvor Louise har spurgt mig, hvad jeg havde lavet, hvor jeg har været nødt til at lyve. Og så endte jeg med at gå og føle mig lidt utro. Jeg var nødt til at gemme mig selv. En aften tog jeg fat i Louise omkring det her. Det var som at rive plastret af«.
Louise: »I starten syntes jeg, at det var svært at tale åbent om det. Jeg har tidligere været i et åbent forhold, hvor det blev brugt som et våben og en måde at banke mig oven i hovedet på. Så derfor har jeg været hunderæd over for det. Men jo mere vi taler om det, jo mere finder jeg ud af, at det virker for os, og at det faktisk ikke er så farligt«.
Redaktion
Redaktionen kender alle interviewpersonernes fulde identitet.
Tekst: Lucas Arturo Ramsøe Willkens
Foto: Nicolai West
Digital tilrettelæggelse: Kira Bube
Redigering: Louise Skov Andersen
Redaktør: Morten Hjortshøj