»Jeg føler mig ydmyget
og kryber ud af supermarkedet«

3. Stop med at stresse i køen

Keri Bloomfield, 47 år, fra Wellington i New Zealand

»Jeg elsker at bo i København, men efter at have boet her i ni år, bliver jeg stadig urimelig stresset, når jeg er i byens supermarkeder. Jeg ville elske at sige til kassemedarbejderen i Netto: Tag det roligt! Stop med at kaste mine dagligvarer ned ad båndet. Det er ikke muligt for mig at nå at betale og pakke så hurtigt alligevel.

Mit overlevelsesmantra har altid været ’betal, pak og kom væk’, når jeg befinder mig i det, jeg kalder the pressure zone i kassekøen.

Zonen, hvor jeg forsøger at pakke mine dagligvarer, før den næste persons varer kommer farende ned ad båndet, så jeg kan undgå at lave en akavet dans med dem. Min teknik er blevet bedre gennem årene, men førhen var det som en højtrykszone uden nåde.

Og gud forbyde, hvis jeg glemmer at lægge vareskilleren ned. Flere gange har det fået personen bag mig til at smække den ned nærmest passiv-aggressivt. Nok til at jeg føler mig ydmyget og kryber ud af supermarkedet og lover mig selv kun at bruge selvbetjeningskassen i fremtiden.

Sidste måned besøgte min mor og bror fra New Zealand mig for første gang. Som forventet var de sørgeligt uforberedte på terrorzonen i Netto-gangen, så da vores dagligvarer begyndte at hobe sig op ved kassen, råbte jeg i rædsel til min mor: »Stop med at snakke, og begynd at pakke!«.

4. Glem janteloven

Ira Sylvester, 30 år, fra Notting Hill i London, England

»Jeg flyttede til Danmark som ’kærlighedsflygtning’. Jeg var forlovet med en dansker, som, efter vi flyttede hertil, slog op med mig. Men da hun gjorde det, havde jeg allerede skabt et liv her. Så jeg blev boende.

Noget, jeg har bemærket, er, at danskere, herunder københavnere, er ekstremt beskedne på det personlige plan. Mest på grund af Janteloven, forestiller jeg mig.

Et eksempel: Jeg er komiker, men om dagen arbejder jeg som stylist med fokus på jakkesæt til mænd. Danmark har ikke den store jakkesætskultur, så jeg har haft mange danske kunder, der bare vil have det mest basic jakkesæt til deres bryllupsdag.

»Jeg vil ikke skille mig for meget ud«, siger de. Det er bogstavelig talt deres bryllupsdag, og de er bekymrede for at være for ’udfordrende’.

Jeg har også selv følt et pres for at skulle tilpasse mig en mindre flamboyant måde at være på. At være mindre højlydt. Men det nægter jeg.

Noget andet er, at I så alligevel har en national stolthed på niveau med amerikanerne, som til tider grænser til en bekymrende form for nationalisme. Jeg har hørt nogen påstå, at Scarlett Johansson har danske rødder og derfor er en af Danmarks mest berømte skuespillere, selv om hun bruger den svenske stavemåde af sit efternavn.

Måske skulle I gemme noget af den stolthed til jer selv og fejre jer selv lidt mere?«.

5. Prøv at dele jeres måltider

Jiro Go, 28 år, fra Manila i Filippinerne

»Jeg kommer fra Filippinerne, har studeret i England, boet i Norge, og nu er jeg så i Danmark, hvor jeg har boet i 2,5 år. Jeg føler mig dansk, og har mange danske venner, men jeg har bemærket en sjov ting.

Når du tager på en restaurant i Asien og får en stor pad thai, så deler alle på bordet måltidet. Men tager man på en kinesisk eller thailandsk restaurant i København, hvor man også får kæmpe portioner, så deler man ikke. Altså folk spiser en hel fisk alene. Det er lidt vildt.

En anden ting: Jeg taler efterhånden ret godt dansk. Men jeg har oplevet, at når jeg er i byen og vil smalltalke på dansk, så lukker folk ofte samtalen ned. Siger ’sorry, jeg har en kæreste’ eller lignende. Så for to måneder siden lavede min ven og jeg et socialt eksperiment på Søpavillonen. Vi aftalte at tale engelsk hele aftenen med alle danskere. Det endte med, at folk faktisk godt gad tale med os.

Konklusionen: Prøver man at smalltalke på dansk, når man er ude, så tror mange, at man flirter med dem. Snakker du engelsk, så er du bare hyggelig. Det forstår jeg ikke helt«.

6. Gør lige plads til hinanden på fortovet

Philippe Masson, 26 år, fra Bethesda, Maryland, USA

»Folk burde virkelig køre mere med cykelhjelm. Det overrasker mig, at man i en by som København, hvor så mange cykler, er så ligeglad med sikkerheden. Jeg ved godt, det ikke er lovpligtigt at køre med cykelhjelm, men det er altså ret ligetil at tage hjelm på. Jeg forstår ikke, at I ikke vil passe på jeres hoveder – særligt, når I er så smukke.

Jeg cykler selv med cykelhjelm, og for mig er det et stort rødt flag, hvis jeg tager på date med én, og hun kommer cyklende uden. Det er ikke en dealbreaker, men tæt på.

Noget andet, jeg ikke forstår – det kan godt være, at det bare er min egen personlige oplevelse – er, at I ikke gider at rykke jer for hinanden på fortovet. Det gælder både i parker og på fortove. Folk er ikke opmærksomme på andre omkring dem. Særligt når de er to eller går i større grupper, føler jeg ofte, at jeg støder ind i folk«.

7. Hav tålmodighed, og hjælp os med sproget

Chiara Pecorari, 29 år, fra Rom i Italien

»Når man er i større sociale sammenhænge eller på arbejde, er det meget hjælpsomt, at der lægges vægt på, at alle taler et fællessprog.Men der er også situationer, hvor det faktisk ville være en hjælp, hvis I lod os øve vores danske. Måske var lidt mere tålmodige – særligt, når vi prøver at øve os offentligt.

Jeg har flere gange oplevet, i butikker eller på restauranter, at jeg prøver at bestille på dansk, men så snart tjenerne bemærker min accent, skifter de til engelsk. Det får mig til at føle mig ret usikker. Så ofte ender det med, at jeg faktisk prøver at undgå at tale dansk for ikke at føle mig pinligt berørt«.

8. Vær sød ikke at grine af min accent

Jefferson Bond, 31 år, fra Belfast i Irland

»Jeg elsker Danmark. Det er mit hjem, og jeg har altid følt mig meget velkommen. I snakker ikke grimt til hinanden, som jeg eksempelvis har oplevet i London, når jeg har lavet standup. I stedet for at sige: ’Du er lort’, siger I: ’Hey, det er måske ikke det bedste miljø for dine vittigheder, men vi kan se, at du prøver’. Hjælpsomt og høfligt.

Efter at have boet i Danmark i otte år vil jeg så også sige, at det hverken er hjælpsomt eller høfligt, hvis I griner, når jeg taler dansk. Vær sød ikke at grine af min accent, eller hvis jeg laver fejl. Jeg ved, at jeg lyder mærkelig – som Sylvester Stallone, der forsøger at tale norsk. Men jeg prøver.

Og husk: Jeg er kun otte år gammel i mit danske. Du ville jo heller ikke gøre grin med otteårige, fordi de sagde: ’pasghetti’ i stedet for ’spaghetti’«.

9. Hjælp os med at forstå de danske traditioner

Derek Hartman, 43 år, fra Philadelphia, Pennsylvania, USA

»Det ville være hjælpsomt, hvis I var bedre til at fortælle om de ting, som er unikke for Danmark. Ting, som ikke alle nye tilflyttere ved.

Et eksempel: Mange internationale tilflyttere ved ikke særlig meget om jeres juletraditioner i Danmark. Blandt andet hvad I plejer at lave og gøre til jeres julefrokoster. Er der startet en ny international kollega på din arbejdsplads, ville det være rart, hvis I over frokosten fortalte lidt om de forskellige ting, man gør til julefrokosten.

Mange har forskellige og unikke traditioner – også på arbejdspladserne – så det ville være rart, hvis du gad at dele, hvad man plejer at spise og lave til arrangementerne, så vi kan lære lidt, inden vi står i det«.