Allerede i 2. klasse var den gal. Vi skulle lave gruppearbejde, og læreren havde lavet grupperne, og nu blev navnene råbt op. Da hun nåede til mit navn, blev der stille. De andre i min gruppe rullede med øjnene og sendte hinanden sigende, trætte blikke. For hvem gad være i gruppe med en, som hverken kan læse eller skrive?
Den slags scener har fulgt mig gennem hele min folkeskoletid. De andre elever har haft svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kunne stave ord, der i deres optik var simple, eller hvorfor jeg skulle have læst bøger op, når de selv skulle læse dem. De syntes, det var snyd.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


