Forleden brugte jeg aftenen på endnu en første date. Aftenen bød på søde blikke og sitrende energi. Sneen dalede ned over os, da vi kyssede farvel, og han insisterede på, at vi skulle ses igen. En romantisk scene. Jeg smilede hele vejen hjem på cyklen, mens jeg kæmpede ihærdigt med at tvinge mine naive mundvige nedad. Da jeg skrev og spurgte, om vi fortsat havde en aftale næste uge, var han væk.
På trods af mine spæde 23 år har mine erfaringer på dating-slagmarken været overraskende kaotiske. Jeg sletter ugentligt mine datingapps i en blanding af frustration og mental udmattelse. Dating skal være sjovt. Hverdagsøl, røde kinder og kys på en cykelsti. Men hvis du lytter til forbipasserende på gaden, vennegrupper på baren og telefonsamtaler i metroen, vil du hurtigt finde ud af, at datinglabyrintens forvirring og frustration efterlader mindre og mindre plads til at kunne værdsætte de dejlige dates.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
