For mig er det klart, at etnicitet, blod og jord er afgørende i det palæstinensiske spørgsmål. Derfor vil jeg ikke længere holde på, at det er racistisk eller fascistisk, når den etniske dansker udtrykker bekymring for, at netop de forhold er under pres i Danmark. Danskeren har også ret til at ønske at bevare en majoritetsetnisk kultur.
I mange år insisterede jeg på, at jeg var dansker som alle andre. Men det passer jo ikke
Omar Alkhatib har fulgt og deltaget i debatten om danskhed i årevis, men noget har ændret sig for ham.
»Allerede sidste år, da jeg så Generation Identitær med romerlys på tagene af danske moskéer, vidste jeg, at noget var rykket. Jeg vidste bare ikke, hvor store strømninger det ville skabe i mit eget indre liv, men det gjorde det«, skriver han. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
16:34
Henter...
Det, som blot for få år siden tilhørte den yderste højrefløj – ideer om befolkningsudskiftning og etnokultur – er i dag i færd med at blive en del af den europæiske mainstream.
For nylig fik debatten om danskhed ny potens, da en advokat i Deadline koblede det til blod og gener, og da en folkevalgt mente, at dansker er noget, man er – ikke noget, man bliver. Men allerede sidste år, da jeg så Generation Identitær med romerlys på tagene af danske moskéer, vidste jeg, at noget var rykket. Jeg vidste bare ikke, hvor store strømninger det ville skabe i mit eget indre liv, men det gjorde det. For debatten har rykket sig fra at handle om værdier til nu at tale om folkefærd, jord og blod. Temaer, der også har fyldt i min palæstinensiske opvækst herhjemme.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
