På spillestedet Alice på Nørrebro er lydprøverne i fuld gang.
Den lille scene er pakket med instrumenter, pedaler, knapper og kabler. Sporadiske toner fra en saxofon får et trommesæt til at vibrere. Og forskellige dialekter fletter sig ind og ud mellem musikerne på scenen.
Midt i virvaret står Maurice Louca. Håret er sort og krøllet. Tøjet er afslappet. Og han fører, hvad der ser ud til at være seks simultane samtaler.
»Præcis«, siger han og imiterer en trommehvirvel i retning mod en mand, der er i færd med at rulle en cigaret.
