Den løsslupne stemning på kajen. Træskibenes medbragte historier. Bajerhygge ad libitum. Og sømænd, masser af sømænd i København.
Hvor blev det alt sammen af?
Gennem de seneste mange år har arkitekttegnede millionbyggerier med kig til designermøbler og CBS-uddannede, habitklædte hotshots ændret hovedstadens ældgamle havnefront. Og hvis du spørger to af byens forhenværende sømand, ligner Københavns Havn i dag ikke sig selv.
Gennem et halvt liv delte de deres tid mellem havn og hav, drak høkerbajere ved bolværket, sov med mareridt om forurenet gulligt skumsprøjt og sejlede på de syv verdenshave. Og nu er de ved at være en uddøende race.
