Ibyen

København gemmer på 46 øer. Hvor mange af dem kender du?

Tag med Ibyen på en overflyvning over hovedstadens kendte og glemte øer og hør historierne bag.

Simon Baastrup og Jens Dresling (foto og video) og Jens Mørch (grafik)

4. december 2019

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er noget helt særligt over øer. Som fænomen er øen ikke bare en trope, der bruges til at beskrive komplet isolation og magtesløshed forbundet med at stå alene. Den er også magisk og mystisk. Tænk bare på Ønskeøen i Peter Pans univers eller piraternes evige søgen efter x’et på Skatteøen.

Intet menneske er en ø. Vi er alle en lille del af et stykke fastland, af det hele. I hvert fald ifølge den engelske digter John Donne, der i 1624 skrev det nærmest udødeliggjorte digt ’No Man is an Island’.

Øen er billedet på det øde, uciviliserede og vilde, men også det smukke og naturlige – forbilledligt sammenfattet i Tom Kristensens digt ’Det blomstrende slagsmål’, hvor kampen over billardbordet, »en sommergrøn ø«, romantiseres.

Øen rummer det hele og mere til. Og der er mange af dem i København. 74 fordelt på 46 steder for at være helt præcis. I hvert fald ifølge ø-entusiasten Oliver Kaalund, der ved hjælp af bykort, Google Maps, Krak og satellitbilleder har kortlagt alle Københavns øer.

Ibyen giver dig en overflyvning over hans oversigt her. Og vi gør på forhånd opmærksom på, at det ikke er alle øerne, der falder ind under Den Store Danskes officielle definition på en ø, nemlig et landområde på mere end 100 m², »der er omgivet af vand på alle sider«.

Mange af øerne kan du selv besøge. Andre må du drømme dig om adgang til gennem anekdoterne her. Se det store ø-kort nederst i artiklen.

1 Amager Strandpark

I dag bliver der flexet og skruet op for boomblasteren hver sommer på Københavns største strand, der har en længde på 2 kilometer. Området blev grundlagt i 1934, og i årene frem mod 1948 blev der tilført 95.000 kubikmeter sand. På grund af strøm og højvande forsvandt sandet dog lidt efter lidt, så i 1995 blev der nedsat et udvalg under Trafikministeriet, der skulle udarbejde en ny park. Amager Strandpark stod færdig i 2005. I vandet vokser der blandt andet klør- og bændeltang, og så er det muligt at se en spottet sæl og et marsvin.

2 Birkedam

Birkedammen blev udgravet i forbindelse med anlæggelsen af Amagermotorvejen. Øen på otte hektar i dammen huser en tæt bevoksning af træer. I efterårs- og vintermånederne er der op mod 18.000 troldænder, der holder hvil i søen og på den lille ø.

3 Amager

»Jeg vil gerne fortælle/ om broerne til Amager«, skriver Klaus Rifbjerg i et af sine ’Amagerdigte’ fra 1965. Og der er meget at fortælle: Amager er Danmarks tættest befolkede ø med cirka 205.000 mennesker. I 1500-tallet blev øen, især Store Magleby, koloniseret af hollandske bønder. Det var kong Christian II, der inviterede 184 hollændere til landet. De skulle dyrke grøntsager og forsyne hoffet. Senere, da man oprettede en rensestation på Amager til Københavns latrinspande i 1898, blev Amager kendt som ’Lorteøen. I dag er postnummer 2300 København S kendt for alt fra Amager Fælled og BIG-arkitektur til Den Blå Planet og Urbanplanen.

4 Skrædderholmen

En kunstig anlagt ø under Kalvebodbroen, der fører rute E20 til Amager. Ifølge Naturstyrelsen bliver der fisket fra øen, men kun af de få, der ved, at øen eksisterer.

5 Amagerports Ravelin

På Torvegade mellem Christianshavn og Amager ligger i dag restaurant Ravelinen, der åbnede i 1942. Stedet havde dog en lidt anden funktion i 1700-tallet: Ravelinen, der er fransk og betyder ’vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner’, lå som en lille kunstig ø midt i voldgraven. Den fungerede som bomhus, opført i 1728, og blev brugt af soldater, der holdt øje med, om forbipasserende betalte bompenge og told, når de passerede overgangen fra land til by. Tolden, eller accisen, ophørte først i 1915.

6 Judichærs Plads

Den nordlige del af Dokøen, der er navngivet efter Holmens første danske fabriksmester, Ole Judichær. Han konstruerede blandt andet fladgående flådebatterier med mortérer, der blev brugt på forskellige missioner i den svenske skærgård. I 1718 blev han admiral og chef for Holmen. I dag fungerer Judichærs Plads mest af alt som parkeringsanlæg ved siden af Operaen.

7 Benstrups Kvarter

Opkaldt efter en dansk maskinmester ved den københavnske flåde, Knud N. Benstrup. Pladsen, der er Dokøens sydø, er i dag en forholdsvis gold og vindomsust græsplæne, men den kommer til at huse Operaparken, der er doneret af A.P. Møller Fonden og tegnet af Cobe.

Manden bag øarbejdet

Oliver Kaalund, 40 år. Født og opvokset på Nørrebro.

Hvorfor har du kortlagt øerne?

»Jeg læste geografi på KU i mine unge dage, men droppede ud. Her fik jeg grundforståelsen af at arbejde med kort. et var helt tilfældigt, at jeg gik i gang med at indsamle viden om de københavnske øer. En kollega spurgte ud i lokalet i en frokostpause: »Hvor mange øer er der i Danmark?«. Folk gættede i øst og vest, men vi googlede os frem til et svar. Jeg spurgte så: »Hvor mange øer er der i København?«. Men der lød intet svar. Så det var i princippet for at besvare mit eget spørgsmål«.

Hvordan har du gjort?

»Jeg brugte først facebookgruppen Gamle København, hvor jeg postede et gammelt billede af en ø og spurgte, hvor mange øer der er i København. Og der kom en masse forskellige bud. Den viden gav mig dog et udgangspunkt, og så var det bare at gå i gang: Arbejdet har mest bestået af skrivebordsresearch, især på Google Maps, Krak, og satellitbilleder«.

»Derudover har jeg siddet med tidligere bykort, da mange af øerne ikke engang er navngivet. Jeg har nok brugt 50-100 timer alt. Det har på mange måder været et sisyfosarbejde at lave. Mit mål har ikke desto mindre været at lave det eneste eksisterende aftryk af de københavnske øer. Derfor tillader jeg mig lidt kækt at kalde det for et stykke grundforskning«.

Vis mere

8 Arsenaløen

Arsenaløen er Holmens sydligste ø. I 1742 blev byggeriet af et stort arsenal på Christiansholm indledt, og denne del af området fik navnet Arsenaløen. Christian VI fornyede den danske flåde 1730-46, og det var på øens arsenal, kugler og krudt blev opbevaret af sikkerhedsmæssige årsager. Øen blev først landfast med Christianshavn i 1863.

9 Krøyers Plads

Pladsen er opkaldt efter skibskaptajn Hans Krøyer, der købte grunden i 1802. Inden opkøbet var grunden en del af skibsværftet Bjørns Holm. Den Grønlandske Handels Plads blev sammen med Krøyers Plads anlagt som ø i midten af 1700-tallet. Oprindelig var der vand mellem Wilders Kanal og Trangraven, men i 1735 fyldte storkøbmand og skibsreder Andreas Bjørn pladsen op med byggemateriale og affald. I dag er området især kendt for sine eksklusive boligbyggerier.

10 Christianshavn

’Christianshavns Kanal’, ’Se din by fra tårnets top’ og ’Midt om Natten’ er blot nogle af de sange, som har foreviget Christianshavn i den danske sangskat i kraft af Kim Larsens stemme. Halvøen stod dog også før Gasolin’s tid. Oprindeligt blev den påbegyndt af Christian IV som en ny by i 1617. Tanken var, at øen skulle bruges som hjemsted for nederlandske immigranter eller som en bådsmandsby – men den endte med at blive opført som en købmands- og håndværkerby. Grundene blev gratis overladt til dem, der ønskede at opføre købstadsbygninger. Bydelen er anlagt af den nederlandske arkitekt Johan Semp og er tegnet med lineal, hvilket adskiller den fra Københavns selvgroede gadenet. Derudover er Christianshavn delt i en overby, nærmest Amager, og en nederby, nærmest København.

11 Dokøen

Dokøen inkluderer Ankerøen og Ballastøen, der opstod i midten af 1700-tallet, da den mudrede grund syd for Nyholm blev opfyldt. På Ballastøen kunne skibe laste og losse det, de havde med om bord, og på Ankerøen blev skibenes ankre lagret. I 1858 blev der anlagt en stor tørdok, hvorfor Dokøen fik sit nuværende navn. I dag er øen mest kendt for Operaen, der blev indviet i 2005.

12 Frederiksholm

Holmens største ø, opkaldt efter Frederik III. Den opstod omkring 1670, da Kalvebod Strand blev opfyldt. Det var meningen, at flådens personale skulle bo på øen, men det kom aldrig i stand. I stedet blev området blandt andet brugt til opbevaring af skibenes master.

13 Christiansholm

En kunstig skabt ø, der i dag går under navnet Papirøen. I 1695 anlagde kaptajn Johan Georg Motzmann en kunstig holm, der fik navnet Motzmann Plads og sidenhen fik navnet Christiansholm efter Christian VI. I 1723 blev øen brugt af flåden benyttet af værft. Christiansholm var i mange årtier hjemsted for Den Danske Presses Fællesindkøbsforening, der blev opført i 1958 – deraf nutidens navn.

14 Nyholm

Holmens ældste ø, anlagt i 1690. Her lå flådens skibe i det område, der hed Flådens Leje. De fleste af flådens større skibe blev bygget her i perioden 1692-1918 – blandt andet ’Dannebrog’ og ’Niels Juel’. Nogle af datidens historiske bygninger ligger her stadig såsom Østre og Vestre Takkelagehuse og Hovedvagten.

15Løvens Ravelin/Kaninøen

Ligger i den sydlige ende af kanalen mellem Dyssen og Christiania i Christianshavns Voldgrav. Øen er en gammel ravelin; ordet er fransk og betyder vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner, deraf det oprindelige navn, Løvens Ravelin. Den indgik som forsvarsværk omkring København. Der skal angiveligt have været mange kaniner på øen engang, men en vinter, hvor søen var frosset til, så en ræv sit snit til at gå over isen.

16 Emdrup Sø ø

I Emdrup Sø, der ligger klemt inde mellem de travle veje Tuborgvej og Lyngbyvej, ligger en lille ø. Søen, der opstod tilbage i 1550, da Emdrup Bæk blev opdæmmet, får sit vand fra Utterlev Mose og Gentofte Sø. På øen holder en mindre koloni af hættemåger, der yngler i træerne, til. Der er også en stærekoloni i området.

17 Flakfortet

Et søfort, der blev anlagt 1910-16 på den nordvestlige del af Saltholms Flak – en del af Københavns søbefæstning. Den kunstige ø skulle sikre byen mod angreb fra søsiden. Flakfortet, der var i brug indtil 1957, kunne rumme en bemanding på 550 personer.

18 Frederiksberg Haves øer

»Haven er vågen i silende regn./ Alt, hvad der rører sig, skjuler en guddom,/ blot du har lært at forstå hendes tegn«, skriver Tom Kristensen i digtet ’Drømmen i Frederiksberg Have’ fra 1936. Sammen med den skjulte guddom ligger der fire øer i haven, som har været brugt som udflugtssted siden 1749. På den ene af øerne ligger Det Kinesiske Lysthus, opført omkring 1800 efter Frederik VI’s ønske, og på en anden, der har navnet Andebakkeøen, holder en koloni af fiskehejrer til.

19 Zoologisk Haves øer

Den ene er til flodhestene, som bruger øen til at ligge og dase på. Den anden ø ’tilhører’ dødningehovedaberne – eller egernarberne, som de også hedder på dansk.

20 Tuborg Sundpark

Ligger i Hellerup og er kendt for sine utroligt eksklusive lejligheder. Indtil lejligheden på øverste etage i Nordhavns The Silo blev sat til salg, lå nogle af landets dyreste lejligheder i Tuborg Sundpark.

21 Dobbeltkaponiere XXI

Ved Vestvolden i Husum ligger en kaponiere, der er et forsvarselement i et fæstningsværk. Her har der været frit udsyn på over 600 meter til hver side i området, som var dækket af pigtrådsspærringer under Første Verdenskrig.

22 Kagmosen

Indgik i det store befæstningsanlæg fra slutningen af 1800-tallet, der omfattede Vestvolden, Utterslev Mose og forsvarsbatterierne i nord. Det sumpede område ved Kagmosen var taktisk smart, og i tilfælde af angreb kunne mosen oversvømmes med vand fra Furesøen, idet en fæstningskanal fra Furesøen til Lyngby Sø blev udgravet.

23 Kystagerparken

Øen er også kendt som Fugleøen, idet den blev skabt til, at fugle skulle kunne yngle i fred. På øen er der tidligere blevet spottet en ræv, der normalt ikke svømmer – men det havde den angiveligt lært sig selv.

24 Slotsholmen

Danmarks forvaltningscentrum: Her ligger blandt andet Folketinget, Statsministeriet, Justitsministeriet og Finansministeriet. Siden 1100-tallet har Slotsholmen udgjort den fysiske ramme for magten i landet – og i dag finder man ruinerne af Absalons Borg og Københavns Slot og Københavns første borge, der ligger under Christiansborg Slot.

25 Refshaleøen

En kunstig ø nord for Amager, der fra 1868 blev opfyldt af Københavns Havnevæsen. En af datidens største arbejdspladser, skibsværftet Burmeister & Wain, blev anlagt på øen i 1872 og havde i 1930’erne næsten 8.000 ansatte. I efterkrigstiden blev B&W en af verdens førende leverandør af containerskibe, hvilket stadig kan fornemmes i de store haller på øen.

26 Magretheholm

I 1915 flyttede Marinens Flyvevæsen til øen, der siden blev opkaldt efter Margrethe II, Margretheholm. Kasernebygningen er fra 1939 og står den dag i dag.

27 Redmolen

En halvø, der blev anlagt i årene i 1915-18 uden dog at stå færdig. Anlægsarbejdet blev sat i bero i 1921, og først flere år efter Anden Verdenskrig i forbindelse med anlæggelsen af Levantkaj blev øen og Orientbassinet bygget færdig. I dag er PFA i gang med at rejse en stor cylinder, 60 meter og 25.000 m², der skal udlejes som kontorer.

28 Utterslev Moses øer

»Du vil gerne jo være med i hulen, ikke’ Mulle?«. I filmen ’Zappa’ fra 1977 tvinges Mulle til at spise en skovsnegl ved Utterslev Mose for at vise sit værd. Og hvem ved, måske blev de danske soldater i Københavns Befæstning tvunget igennem en lignende prøvelse? Før København blev til det, vi kender i dag, var Utterslev Mose et mosedrag med store rørskove. Mosen indgik i befæstningen som østlig forlængelse af Vestvolden. I mosen ligger der i alt 16 øer.

29 Fugleøen

400 m² stor ø, der blev anlagt i 1917. I oktober 1967 blev øen befriet af en gruppe aktivister, som ville gøre den til en selvstændig stat. Den nye stat søgte om at blive optaget i FN – og som protest mod Vietnamkrigen erklærede øen krig mod USA. I dag fungerer øen som ynglested for en skarvkoloni.

30 Fælledsøen

I Fælledsøen ligger en ø på knap to hektar. Søen fik oprindelig sit vand fra Lygte Å – den blev sidenhen rørlagt, og søen får i dag vand fra Sortedamssøen. Flere dyr er blevet dumpet ulovligt i søen, hvorfor det ikke er helt unormalt at spotte en sumpskildpadde eller en balkanlatterfrø.

31 Middelgrundsfortet

Blev opført 1890-94 som en del af Københavns Befæstning, der blev anlagt med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Det var verdens største søfort – 67.000 m² inklusive bølgebrydere – og øen antages at være verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land. Under den tyske besættelse af Danmark forsøgte man at afgive varselsskud fra fortet om, at tyskerne var på vej. Kanonbesætningen kunne dog ikke lade kanonen, hvorfor tyskerne kunne fortsætte uantastet mod Langelinie.

32 Peberholm

En kunstig ø i Øresund på 130 hektar, der blev etableret i 1995, da Øresundsforbindelsen blev skabt. Den er en del af Tårnby Kommune. På øen findes både dansk astragel, kvalkved og blodkløver – samt en af Danmarks største bestande af hættemåger: mindst 500 par.

33 Prøvestenen

En kunstig ø, der også kaldes for Benzinøen. Øen fungerede som et sømilitært batteri, der blev anlagt i 1713 på en sænket flydedok. I dag opbevares kæmpetanke med højeksplosive brændstoffer, og lagervirksomheden Oiltanking Copenhagen vil udbygge Benzinøen med et nyt depot, der skal fjernes igen inden 2036.

34 Saltholm

En 16 km² stor ø i Øresund. Øen, der huser to beboere, er en del af Tårnby Kommune. Siden middelalderen har øen været anvendt til græsning – i dag for ungkreaturer og gæs. Under græsset ligger kalkstenen københavnskalk, der blev brugt til byggeri i København omkring 1700.

35 Trekroner

Oprindelig et søfort, der fungerede 1713-31. Det nuværende Trekroner, der blev anlagt i 1787 og udvidet i 1828, ligger lidt sydligere end dengang. Under Første Verdenskrig var fortet bemandet med 750 soldater..

36 Fiskeøen

250 m² stor ø, der blev anlagt i 1993. Den fungerer som yngleplads for fugle, blandt andre fjordternen. Øen skulle oprindelig fungere som gydemulighed for gedder i randzonen i søen.

37 Kastellet

Hvis du skal ind til byen for at få dig en ny frisure, bør du slå et smut forbi Kastellet med en picnickurv under armen som Magtens Korridorer. Anlæggelsen af fæstningsanlægget 1662-64 forbindes med Frederik III’s indførelse af enevælden i begyndelsen af 1660’erne. Med Kastellet fik kongen en base mod såvel ydre fjender som indre modstandere af den nye styreform. Kongen planlagde en opførelse af et kongeligt slot inde i Kastellet. Ideen blev dog aldrig ført ud i livet.

38 Damhussøens øer

I den nordlige del af søen ligger en ældre træbevokset ø, og mod syd ses tre mindre øer, som blev anlagt tæt ved hinanden i 1996. Omkring småøerne blev der dannet et lavvandet område for at give fiskene bedre ynglemuligheder.

39 Viemoseparkens ø

Søen er anlagt som regnvandsbassin, men danner også grundlag for plante- og dyreliv. Danmarks Naturfredningsforening kalder dog naturtilstanden i området for dårlig. I vinteren 2010 blev søen ramt af stedvis iltsvind med fiskedød til følge.

40 Ryvangens Naturparks øer

I 1893 opkøbte staten Ryvangsmarken samt Vognmandsmarken til militær anvendelse. Søen blev udgravet af militæret i 1893 med tre øer; den vestlige Dynamitø blev gjort landfast for omkring 50 år siden. I dag ligger der en bunker, der blev anvendt til opbevaring af ammunition. Den midterste ø, 3. Kompagnis Ø, har været landfast med flere øvelsesbroer, mens den østlige Kaninø ikke indgik i militærets anvendelse.

41 Engholmene

Kunstige øer til boligbyggerier i Københavns Inderhavn. Øerne ligger i området Enghave Brygge, og de første boliger forventes at være klar til indflytning ved udgangen af 2019 og kommer til at bestå af Kærholm, Myrholm, Lyngholm, Tangholm og Sivholm.

42 Sluseholmen

Navnet stammer fra sluseanlægget i Sydhavnen, og øen blev skabt ved opfyldninger i begyndelser af 1940’erne og blev først brugt af fabrikken Aalborg Portland. I dag er området præget af boligbebyggelse, og lokalplanen fra 2001 er udarbejdet af den danske tegnestue Arkitema og den hollandske tegnestue Soeters van Eldonk Ponec.

43 Teglholmen

I 1871 blev der etableret et teglværk i området, der forsynede Vesterbro og andre bydele i København med tegl. Omkring Første Verdenskrig blev den store lergrav omdannet til et havnebassin, som vi i dag kender som Teglværkshavnen.

44 Rotteøen

Ligger i Sydhavns gamle fiskerihavn. Her finder du en badebro, og der er mulighed for at sidde ved bænke og grille – og nyde solnedgangen. For enden af broen ved Rotteøen ligger Sydhavns SaunaFlåde – et lille hus med en brændeovn og en elpåhængsmotor.

45 Copenhagen Island

En kunstig ø i Københavns Havn mellem Fisketorvet og Forstædernes Bank langs Kalvebod Brygge, hvor et hotel af samme navn – designet af Kim Utzon – med 325 værelser ligger. På den ene side ses havnen med kig til Islands Brygge – på den anden side ses kanalen med promenade på begge sider af bryggen.

46 Havneholmen

En halvø på Kalvebod Brygge bag Fisketorvet. Den er forbundet med Islands Brygge via Bryggebroen. Bolig- og erhvervsbyggerierne er her karakteriseret ved deres skrå tagflader og vinkelrette placering på havneløbet. I 1902 blev her anlagt en badeanstalt, som blev kaldt ’Gasseren’: Vandet var grumset, fordi skibene i Gasværkshavnen lossede kul og koks i det.

Kilder: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Den Store Danske med flere.