»Iiiiit’s beginning to look a lot like Christmaaaas, everywheeeere you goooo«, synger Bing Crosby.
Men her er ingen til at lytte.
Her er helt, helt stille sådan en tidlig fredag eftermiddag i december på Bakken, og det eneste, der fylder de tomme gader, er ekkoet fra den croonende julesang.
Jeg føler mig hensat til en zombiefilms første akter, hvor helten er dømt til at kigge på resterne af den verden, der engang var. Men det er ingen zombiefilm, og jeg er ikke sidste overlevende, bare lidt for tidligt ude i min søgen.
