0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Trænger din hund til et getaway? Tag med på Danmarks første luksushotel for hunde

Skal din storbyhund på et afstressende getaway ud af byen? På Vandrigsgaards Hundehotel bor din ven med fire poter i suiter med navne som Malibu og St. Tropez. Ønsket er at skabe et mere luksuriøst alternativ til klassiske hundepensioner.

FOR ABONNENTER

Og der er et stort kundepotentiale til forretningen. Bare i København (ekskl. Valby, Brønshøj og Vanløse) og Frederiksberg (postnumrene 1000-2450) bor der 32.000 af de firbenede venner. I Whiskybæltet og omegn (Kgs. Lyngby, Gentofte, Virum, Holte, Nærum, Søborg, Dyssegård, Bagsværd, Hellerup, Charlottenlund, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted, Hørsholm, Kokkedal og Nivå) bor der næsten lige så mange – nemlig 31.037. Samler man alle postnumre i København og omegn (1000-2990), bor der flere end 130.000 hunde, viser tal fra Dansk Hunderegister.

Og Vandrigsgård er ikke det eneste eksklusive tilbud, der i de seneste år er dukket op til danske hunde. Der findes også hundeskovbørnehaver, hundeterapi, stressregulerende hundefoder, hundemenuer på restauranter og særlige hundesuiter på hoteller. Kort sagt alle tegn på, at danske hundeejere går meget op i deres hunds ve og vel og mere end det.

Bella kommer fra et hjem i København NV, hvor der bor 2.623 artsfæller. Hun danser lige nu på bagbenene efter Katja Skjold og hopper indimellem op ad en lille pelsbeklædt trappe, der fører op til chaiselongen på fællesarealets sofa. Hotellet bugner af legetøj, kravlerør og bassiner med hvide plastkugler, og i vindueskarmene står hundefigurer i alle afskygninger. Ved indgangen står en kæmpemæssig sort hundefigur, nærmest i hestestørrelse. Den har hotellet fået lov til at overtage fra Jack & Jones i Køge.

Katja Skjold er egentlig uddannet folkeskolelærer, men nåede til et punkt, hvor hun »blev lidt træt af de tobenede børn«. Hun har haft hunde hele sit liv og har altid følt sig tæt knyttet til sine potede venner. Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, fik hun nok af sit job. Hun og hendes mand har ingen børn, men har flere hunde, som spiller en stor rolle i deres liv. Derfor var det naturligt for hende at vie sit liv til hunde. Først gennem en webshop med hundeudstyr og siden 1. december 2019 som indehaver af Vandrigsgaards hundehotel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce