Kenneth Bager (KB): Klubmiljøet i København har det godt. Der er ret mange spændende bookinger på klubberne – både kommercielle og upcoming navne. Og der er mange sjove og unikke undergrundstiltag, der popper op rundtomkring. Men når det er sagt, så savner jeg virkelig, at vi har en stor klub, hvor der kan være 1.000-1.200 mennesker hver fredag og lørdag. Det mangler København i forhold til andre europæiske storbyer, når vi taler klubmiljø.
Elias Gozal (EG): For mig er det en kæmpedrøm at spille på Berghain i Berlin. Eller på Bassiani i Georgien, en kæmpe natklub, der ligger under et fodboldstadion. I København har vi ikke en stor klub, hvor der kan være mange mennesker, og hvor folk står i kø i timer for at komme ind.
KB: Jeg var jo heldig at være hus-dj på Daddy’s Dance Hall, som var i kælderen i Palads-bygningen i sin tid (populær punk- og natklub op gennem 1970’- og 1980’erne, red.), hvor der kom 1.200 mennesker hver lørdag. Og Daddy’s- og Coma Club-arrangementerne (Kenneth Bagers legendariske klub, der opstår et nyt sted hvert år; første gang i 1988, red.) er de to steder i danmarkshistorien, hvor folk har set vildest ud. Folk havde klædt sig ud og gik amok. Daddy’s var en ugentlig klub. Og det er bare det eneste, jeg savner: en stor klub med et fantastisk lydanlæg. Det gad jeg godt, at København fik igen.
EG: Klubmiljøet er blevet mere off location. Flere pop-up-venues osv. Jeg er bange for, at hvis man starter sådan et sted, hvor der kan være 1.200 mennesker, kan det godt blive sådan noget indspist noget, hvor du booker internt, og hvor der ikke er plads til andre dj’s end nogle udvalgte få.
