0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Vi har spurgt en række kendte tilflyttere i København om, hvordan det var at komme ind med fire-toget, hvad de mente om byen dengang, og hvordan de har det med den nu. Denne gang Huxi Bach.

Huxi Bach: Når man kommer til København, går det op for én, at der er ganske få rigtige københavnere

Det var egentlig ikke med vilje, at Huxi Bach flyttede til København i 2001. Han skulle bare lige i praktik i Danmarks Radio, men hang fast og kom aldrig tilbage til Jylland. Efter hans opfattelse er København en af verdens smukkeste byer, men han hader den danske insisteren på, at verden skal opdeles i et ’uden for København’ og et ’i København’.

FOR ABONNENTER

Hvad var det bedste ved at bo i Aalborg?

Det var et meget trygt og kærligt hjem. Området, hvor vi boede, hedder Hasseris, hvilket er den pæne ende af byen. Det går fra toppen af bakken, hvor der ligger noget, som hedder Mølleparken. Det er der, de rigtig fine bor. Ejendomsmagnaten Torkild Kristensen boede på toppen i et stort palæ med søjler. Husene blev billigere og billigere, jo længere man kom ned ad bakken, der stoppede ved Kridtgraven. Vi boede helt ned til Kridtgraven. Min mor var folkeskolelærer, og min far var klassisk komponist. Vi manglede ikke noget. Alt var godt. Vi flyttede så til Aarhus, da jeg skulle i gymnasiet, fordi min far fik nyt job.

Hvornår besluttede du dig for at flytte til København?

Jeg besluttede mig slet ikke. Jeg startede på journalisthøjskolen i Aarhus og fik en praktikplads i Danmarks Radio i København. Jeg havde egentlig ingen ambitioner om, at jeg skulle flytte. Jo, København var da fedt, og jeg havde været derovre til nogle koncerter, men jeg tænkte ikke over, at jeg skulle bo der. Min bedste ven, Asbjørn, havde den der københavnerlængsel og tog herover to år før mig. Hold kæft, han skulle bare til København. Jeg var sgu ligeglad. Jeg havde det fedt i Aarhus. Jeg havde ikke noget behov for at komme til København. Det sagde mig ikke noget. Jeg har heller aldrig haft den der drøm om, hvis man bare havde muligheden for at bo i New York eller flytte til L.A. Jeg er altid gået efter det, jeg gerne ville lave, og så var det egentlig lidt ligegyldigt, hvor det var.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce