En gruppe turister går forbi skibet, og guiden standser og fortæller om Oranjes historie. En historie, der rummer alt fra rollen som fragtskib i starten af 1900-tallet til Noas ark i Limfjorden i 1970’erne.
Efter forhandlinger med Kulturministeriet i 1971 fyldte Jørgen Kragh – sammen med 20 andre unge – sit skib op med kvæg, svin, høns og kyllinger og satte kursen mod Livø i Limfjorden. Her var planen at starte et lille økologisk minisamfund. Det tog dog ikke meget mere end 24 timer, før politiet kom og sendte dem og den nye version af Noas ark væk igen.
»Jørgen er altid god for en røverhistorie«, smiler guiden, mens gruppen tøffer videre.
