Hvad har tv-stjernen Kim Kardashian, formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og Slovakiets præsident, Zuzana Čaputová, til fælles?
Svaret: De er alle sammen hoppet med på mundbindsmoden.
Flere kendte har siden udbruddet af coronavirus stylet deres coronalook med farver og mønstre, og eftersom det ser ud til, at efterårets café- og restaurantbesøg bliver med mundbind som ekstra gæst, anbefaler vi dig at gøre det samme.
Politiken har allerede testet de bedste mundbind på markedet, og her har Ibyen været internettet rundt, så vi kan servere 10 bud på, hvordan du får din egen personlige maskestil.
