Mere end halvandet år er gået, siden København blev lukket ned sammen med resten af landet. Det er stadig svært at forstå, hvor mange konsekvenser epidemien har haft. Hvor mange der har mistet job, kæreste, venner og i allerværste tilfælde livet til virussen.
Her på Ibyen mener vi, at en pandemi som corona kalder på et mindesmærke i byrummet.
Når svære tider, krige og katastrofer mindes med monumenter i byrummet, er det ofte med store, pompøse statuer eller pladser, men denne gang har vi lyst til at ryste posen og lade det være helt frit for fem personer fra fem forskellige fagområder at finde på en ide til et mindesmærke, som kunne reflektere over den svære tid.
Der var ingen budgetramme eller andre begrænsninger. Og mindesmærket kunne være en skulptur, statue, vægmaleri, offentlig udstilling, en sang – og alt derimellem, som kunne blive en del af byrummet permanent eller for et stykke tid.
