Jeg følte mig nærmest vægtløs, da jeg tog den første bid af svampen. Man kalder den almindelig blå østershat. I et øjeblik af mindfulness var duften, smagen, saften og teksturen det eneste, der eksisterede for mig. Det var en magic mushroom af en anden dimension. Men den kommer faktisk fra en farm i Nordvest.
Her på veganske Bistro Lupa var den pandestegt med glødende grene fra fyrretræ og enebærbusk, hvilket havde forædlet svampen med aromatisk røg, så dens kødagtige, lidt skaldyrsøde, skovbundsbeskidte smag trådte overvældende tydeligt frem. Det havde været et trip i sig selv, men i kombination med æblereduktion, fyrrenåleolie, persilleemulsion, syltede sennepskorn og friske vilde æbler blev det for alvor en åbenbaring.
Forleden havde jeg en helt anden vegansk oplevelse hjemme i mit køkken, hvor jeg tog en bid af noget cheddarost, der smagte af gammel yoghurt i gummiindpakning. »Fy for satan. Det smager vegansk!«, var min umiddelbare reaktion, der afslørede en dybt installeret fordom om, at veganske produkter er rædselsfulde i munden. På pakken stod der da også ’vegansk cheddar’. Det var et fejlkøb, der bekræftede, at et vegansk tilvalg kan føles som et moralsk offer.
Men svampen på Bistro Lupa er den bedste ret, jeg har fået i meget lang tid. Kun udfordret af et par af de øvrige serveringer i deres femretters menu. Her oplever man det veganske tilvalg som en mulighed. For at blive blæst bagover.
