AAppen: Tinderblev startet i 2012 på et universitetscampus, og dating-appen er blevet downloadet mere end 340 millioner gange. Det er dating-appen, som hele denne ordbog handler om.
BBenching: Minder lidt om ’ghosting’, da begge begreber dækker over, at en person forsvinder fra et forhold uden at fortælle det til den, der bliver ’forladt’. ’Benching’ er egentlig et udtryk fra sportsverdenen – ’at blive sat på bænken’. Forskellen fra ghosting er dog, at personen ikke forsvinder helt, men stadig bibeholder kontakten og giver en lillefinger en gang i mellem for at bruge dig som en backupplan. Og ja, det er mindst lige så dårlig stil som ghosting at holde folk hen.
Breadcrumbing: Dækker over en person, som kun giver sin partner eller date følelsesmæssige ’brødkrummer’. Det er altså resterne, som modtageren må nøjes med, og ikke alt det sjove. Det er et ret udbredt fænomen, så tænk dig lige om, næste gang du er nærig med at dele ud af dine følelser, dine penge eller dit overskud på din Tinder-date, som jo ikke kan gøre for, du synes, at dit arbejde er kedeligt, at din mor er træls, eller at dine venner ikke var særlig sjove i weekenden.
C Catfishing: Udtryk, man bruger om en person, der udgiver sig selv for at være en anden, eller som ligefrem skaber en anden identitet og persona med brug af andres billeder. På Tinder-sprog taler man også om en lightversion af catfishing, hvis nogen med store bløde krøller på deres profilbillede dukker op med tre tynde hår på issen eller andet overraskende.
