Husker du scenen i ’Pulp Fiction’, hvor Samuel L. Jackson spiser sin burger i et fast greb og med kun én hånd? Eller billederne af Kim Kardashian, der spiser sin burger skåret i to halve?
Og har du tænkt over, hvad det siger om dem, at de vælger at angribe burgeren på netop disse måder?
At spise en burger til perfektion er for nogle et livsprojekt, og mange har en idé om, hvordan burgeren indtages korrekt. Nogle bliver decideret hidsige, hvis man bruger bestik, mens andre ser snask på fingrene som en dødssynd.
Burgerspisning er en videnskab, og på Oxford University har man tidligere i år ligefrem forsket i, hvorvidt burgere bør spises med eller uden pickles – og hvilke aldersgrupper, der oftest tager deres syltede agurker ud (spoiler: folk mellem 18 og 24).
