Den danske rapper Jokeren – stiv pik og håret tilbage etc. – sprang i 2021 ud som maler med 100 mindre malerier i højformat af sin egen pik. Jeg gav udstillingen 1 hjerte i avisen og efterlyste god kunst, der tager dilleren alvorligt.
Jokeren gav efterfølgende min anmeldelse 1 pik i B.T. Fair nok.
Gør hvad du vil, men hvad sker der egentlig for, at så mange ellers berømte typer kaster sig hovedkulds ind i kunsten og med deres ’værker’ siger noget a la: »Hey, se lige hvad jeg har lavet! Det kan godt være, jeg er skuespiller slash musiker slash whatever celebrity … men jeg er også kunstner og kan male«.
Herhjemme kender vi – ud over Jokerens store diller – Johnny Madsens slaskede malerier og Kasper Eistrups sirligheder på lærred og så videre.
