Min oldefar og oldemor boede i landsbyen Quxian, som er en af Dazhous omkringliggende landsbyer. Oldefar var dog ikke oprindeligt fra Sichuanprovinsen. Faktisk har kun meget få sichuanesere boet i Sichuan i mange dynastier. Historisk har provinsen været affolket gentagne gange.
Den hyppigste årsag er revolution. For sichuaneserne har stået bag mange oprør. Faktisk var en sichuaneser per definition aldrig tilfreds med livet: Skatte og afgifter var for høje, godsejerne tog for stor en andel af afgrøderne, magthaverne var korrupte, vandforsyningen var for dårlig, kriminelle blev straffet for mildt, kriminelle blev straffet for hårdt. Alt sammen var gode grunde til at starte et oprør, hvorefter kejseren eller en anden magthaver sendte en hær og slog oprøret brutalt ned.
Da meget få kinesere kunne skrive dengang, ved man ikke præcist, hvem, hvor og hvordan det skete, da magthaverne bestemt ikke havde interesse i at dokumentere deres egen brutalitet. Men så snart folk fra naboprovinserne flyttede ind i de tomme huse og overtog den frugtbare jord, blev de lige så oprørske. Og sådan gik det i flere generationer.
Hvorfor blev folk mon oprørske, når de flyttede til Sichuan? Min personlige teori er, at Sichuan har et fugtigt og varmt klima, hvor det var – og er – nemmere at dyrke jorden og holde dyr end i mange andre områder. Det er en provins, der historisk set sjældent har manglet mad. Og når mennesker har rigeligt med mad og ikke behøver arbejde så meget, har de tid til at tænke. Tankevirksomhed er netop roden til oprør og revolution. Det så man i 1930’erne, hvor kommunisternes oprørshær havde stort held med at rekruttere i Sichuanprovinsen.
