Alexandra Moltke har med ’Paradisi Gloria’ skrevet en øm, underlig og foruroligende science fiction-roman – med en robot som fortæller!

Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb

Alexandra Moltke har skrevet en science fiction-roman, som er godt og stramt udtænkt. Foto: Miriam Dalsgaard
Alexandra Moltke har skrevet en science fiction-roman, som er godt og stramt udtænkt. Foto: Miriam Dalsgaard

Jeg genså ’Titanic’ forleden med min ene datter, som aldrig havde set filmen før. Én ting er kærlighedshistorien mellem Jack og Rose, noget andet er historien om, hvordan de nødstedte mennesker agerer, når først visheden om, at skibet vil synke, så at sige er sunket ind. Hvad gør kaptajnen, hvad gør dem på første klasse, hvad med dem på tredje? Går man sin skæbne roligt i møde? Hjælper man andre mennesker først? Eller går man i panik og forsøger med vold og magt og usympatisk snilde at redde sig selv?

Jeg nævner alt dette, fordi Alexandra Moltke har udtænkt sin nye science fiction-roman ’Paradisi Gloria’, mens hun, med pressemeddelelsens ord, var på et »weird og uhyggelig form for residency på Oslo-færgen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her