»Vi kan stadig ses, ikke?«.
»Jo, selvfølgelig«, svarede jeg med det samme, selv om jeg var overrasket.
Spørgsmålet blev stillet af min gode ven Tobias, som jeg har kendt i over ti år. Toby kalder jeg ham. Og det blev stillet, fordi vi nu holder en længere pause fra spillet Dungeons & Dragons, da vores to medspillere tager på barselsferie.
I år fyldte jeg 30, og jeg har lagt mærke til, at mine venskaber har ændret sig. Hvor vi før sås flere gange om ugen og med kort varsel stablede en bytur på benene, er der nu en ting, der går igen. De faste aftaler. Det er ikke kun Dungeons & Dragons, men også fodbold med tredje halvleg hver tirsdag. Der er Toby også med.
