En kraftigt udseende, gråbrun sanger med grålig hætte og rustbrune overvinger. Fuglen virker større, end den er, grundet sit temperamentsfulde væsen«.
Mød den 14 cm lange tornsanger, Danmark mest udbredte fugl, som den er beskrevet i ’Fugle – felthåndbogen’. Tornsangeren slår solsorten og lærken med en næbspids i udbredelse i en ny optælling af de danske ynglefugle.
Tornsangerens udbredelse er udtryk for en sjælden succes for en art, der egentlig er tilknyttet agerlandet, for agerlandets fugle er i tilbagegang.
»Et af de steder, tornsangeren er udbredt, er i krat og levende hegn, og dem er der færre af i det moderne landbrugslandskab. Men den er meget tilpasningsdygtig og findes i et bredt spektrum af habitater«, siger biolog Charlotte M. Moshøj. Hun er videnskabelig leder af projektet.
