»Det er vores folk, Kjeld«.
Det var isnende koldt 15. januar 1972. Nede på pladsen foran Christiansborg kom folk til i en stadig strøm. Efterhånden var der mennesker, så langt øjet rakte, og alle ventede bare på, at statsminister Jens-Otto Krag (S), og Danmarks nye dronning, dronning Margrethe, skulle komme ud på balkonen.
Inde i varmen på slottet stod hoffolk, regeringsmedlemmer og fremtrædende medlemmer fra Folketinget og ventede på det samme. En af dem var tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen, (S), som dengang var forsvarsminister. Ved siden af ham stod SF’s Morten Lange, der absolut ikke var kongetro. Hoffolkene var flere gange henne og kigge ud ad vinduet - ville der overhovedet komme nogen i den kulde? Og ville danskerne overhovedet hylde en ny dronning i et tusind år gammelt kongerige på et tidspunkt, hvor ungdomsoprøret stadig var i live, og hvor venstrefløjen, som ikke gik ind for monarkiet, havde så godt fat i den offentlige mening?
Det ville danskerne, og – som Kjeld Olesen siger i dag – lød der et »gudskelov« fra en af hoffolkene, da endnu et kig ud ad vinduet viste en fyldt plads. Morten Lange var også ved vinduet, og da han vendte tilbage til Olesen, var det, at han bemærkede, at det »jo var vores folk, der står dernede, Kjeld«. At den fyldte plads ikke bare rummede kongetro konservative, men i lige så høj grad socialdemokrater, SF’ere og andre medlemmer af den arbejderklasse, både Olesen og Lange var sat i verden for at tjene.
