0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE

Hovedvinder af Pædagogprisen: I stedet for at skælde ud, går Lis Hermansen med på legen

I Børnehuset Uglebo i Brøndby Strand er der børn fra alle sociale lag. Her er pædagogen Lis Hermansen hovedvinder af Politikens Pædagogpris for sit overblik og for både fysisk og i overført betydning at være i børnehøjde.

Denne morgen i oktober er lidt usædvanlig. Børn og voksne er ramt af sygdom, så Lis Hermansen må hjælpe sine kollegaer uden for sin egen stue ’Luften’.

Til gengæld har hun selv en mindre børnegruppe i deres egen stue, hvor væggen er prydet med luftballoner malet på en baggrund af blå.

»Lad os samles og få noget at spise«, siger Lis Hermansen, da der er faldet ro på i Børnehuset Uglebo i Brøndby Strand.

»Spise...«, gentager Norah sagte.

»Men først skal vi lige rydde op«.

Lis Hermansen har medbragt en metalskål med æbler, der er skåret over i to dele. Rundt om hende sætter Celina, Yunus, Yusuf, Norah og Villum sig i en kreds på et rundt tæppe og får hver sit stykke æble.

Yusufs trøje har sorte, hvide og guldfarvede pailletter formet som en fodbold, som man kan ændre farven, når man risler sine fingre hen over, viser han.

»What, se lige Villum! Han kan have hele æblet inde i munden«, siger Lis Hermansen. Villum viser stolt frem uden at kunne sige noget.

Yunus begynder at spæne rundt med æblet i munden, mens meningen egentlig er, at de skal sidde pænt i rundkreds. Lis Hermansen lader ham løbe og forsøger at gøre det til en leg for alle.

»Celina, skal du også løbe rundt med æblet i munden? Ligesom Yunus«, spørger Lis Hermansen. Det skal hun vist.

»Man kan vælge to veje. Man kan vælge at starte en konflikt og sige, at ’du skal sidde ned’, som han slet ikke følelsesmæssigt kan det i det øjeblik. Eller man kan vælge at gøre det til en fælles leg. Jeg tænker meget over, om børnene følelsesmæssigt kan honorere de krav, jeg stiller til dem, og optrapper jeg så en konflikt ved at stille nogle krav, de ikke kan leve op til? Eller kan jeg nedtrappe den ved at følge deres spor og gøre det til en leg?«, siger hun efter fyraften.

  • Overblik over børnegruppen

    Politiken er med til morgensamling på ’Luften’, eftersom Lis Hermansen er hovedvinder af Politikens Pædagogpris inden for kategorien dagtilbud, som uddeles for anden gang. Hendes leder Maria Kensø har indstillet hende til prisen, for det »det kan mærkes«, hvis hun ikke er på arbejde.

    »Hun har overblikket, og jeg er som leder afhængig af, at at have nogle pædagoger, der har et overblik for hele børnegruppen. Og det er ikke noget, man kan forvente og forlange af alle pædagoger. Men det kan Lis, hun er god til at indgå i fordelingen af børn om eftermiddagen og sætte gang i nogle gode aktiviteter«, siger Maria Kensø.

    Lis Hermansen er nysgerrig efter at lære nyt om den pædagogiske praksis og har blandt andet deltaget i forskningsprojekter om den styrkede pædagogiske læreplan, som trådte i kraft 2018. Forskningen handlede om, hvordan man bruger sin praksis, og hvordan man løbende evaluerer sin læreplan.

    Foto: Janus Engel

    Maria Kensø kalder hende »et fagligt fyrtårn«.

    Hos Børnehuset Uglebo er der børn fra såvel velfungerende, men også mere socialt udfordrede familier, hvor der med lederens ord er »er en del børn, der er forsinket i deres udvikling«:

    »Lis har med nogle børn at gøre, som har brug for noget ekstra stimulering, hjælp til at lege og til at fungere med andre børn. Hun ser det hele barn og ser at barnet er en del af en hel familie. Arbejdet her handler ikke kun om, at barnet er her, men hun har blik for, at det er vigtigt at inddrage forældrene og få tydeliggjort, hvad barnet har brug for«, siger hun.

    De gængse lege igen og igen

    Efter den korte morgensamling fører Lis Hermansen an med ’Hjulene på bussen’, som børnene tilsyneladende kender godt.

    »Hov, er der nogen, der prutter på bussen?«, spørger hun forbavset.

    Børnene er med på bussen, de hviner af grin og synger »prut, prut, prut«.

    Hvert tiende minut kan man høre S-togets linje mod Hundige suse forbi på banen, som kører lige bagved børnehusets have.

    Under Politikens besøg bevarer Lis Hermansen roen, når børnene måtte skeje ud. Og hun lader det indimellem fare, når en af børnene højt ytrer noget, de vil have.

    Nogle gange har de måske bare brug for at sige det højt, hvad de tænker.

    Som når de begynder at lege en form for vende-spil med små kort, der illustrerer øret, en arm, en stor mave, som viser en, der »har spist for meget«, som Celina siger. Under kortene ligger røde, blå og sorte biler, hvor børnene hver har fået tildelt en farve og skal samle sammen af deres egen slags.

    Villum siger, at han gerne vil starte med at vende et kort. Før spillet går i gang, siger Yunus højt, at han altså vil starte. Måske ville nogle voksne i en sådan situation begynde at gå i panik eller skælde ud, men Lis Hermansen fortsætter roligt.

    »Jeg ville altså have startet«, siger Villum lettere surmulende.

    Foto: Janus Engel

    Han får lov at starte. Yunus har stadig sine strømper på hænderne fra en tidligere leg, hvor Lis Hermansen sammen med børnene talte sammen med deres strømpe-dukker på hænderne. Tilsyneladende glemmer han straks, at han egentlig gerne ville have begyndt legen.

    Når Lis Hermansen ikke sidder ned, lægger hun sig indimellem ned og har tydelig øjenkontakt med børnene.

    »Det er meget vigtigt, at man er der og befinder sig i børnehøjde. Hvis jeg sad op, ville jeg have fugleperspektiv. Så det at jeg er i børnehøjde og fanger deres øjne viser dem, at jeg står til rådighed«, siger hun.

    Inde på kontoret siger leder Maria Kensø, at det pædagogiske arbejde i høj grad handler om at være ’på’ hele tiden.

    »Man skal hele tiden kunne forudse, hvad der kommer til at opstå. Vide, hvornår barnet trives bedst. At lege de gængse lege igen og igen og igen, ligesom Lis gør«, siger Maria Kensø.

    Læs mere:

    Annonce

    Læs mere