Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Kronik afRasmus Brygger

Far til Valdemar på 4 og Nora på 1 år.

Vi har skabt en kultur, hvor det gode forældreskab er blevet et fuldtidsprojekt. Problemet er, at hvis forældrerollen bliver et projekt om at maksimere børns lykke, bliver det også et dræn på forældrene. Jeg ved ikke, om jeg er en ekstrem far. Men måske er det ikke mig, der er ekstrem. Måske er det vores tid.

Børnevælde er blevet normalen i Danmark

Lyt til artiklen

Klokken er 16. Valdemar er den sidste på sin stue i børnehaven, som bliver hentet. Han er sendt over i vuggestuen og leger nu med sin lillesøster. Han er glad og hygger sig. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis har dårlig samvittighed over at hente ’sent’. Men det ville være løgn, hvis jeg ikke indrømmede, at jeg tænker over, hvordan jeg bliver set på. Er det, der engang var almindeligt forældreskab, efterhånden blevet ekstremt? Er jeg en ekstrem far?

Det her er en historie om en far med små børn, der oplever et skred i forældrerollen blandt sine jævnaldrende. En generation af forældre med dårlig samvittighed og et hverdagsliv, der ikke hænger sammen. Det er ikke en historie om, at andre forældre gør det forkert.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her