På efterskolen skal lærerne være skeløjede – og både se eleven og fællesskabet
En efterskoleforstander, en efterskolelærer, en forsker, en forælder og en tidligere elev kommer med deres bud på en rar, tryg og udviklende efterskole.
»Efterskolerne er jo noget helt specielt – og anderledes end for eksempel kostskolerne. På efterskolerne er man som oftest et år, så der kommer ikke den samme hierarkiske kultur. Hele indgangen til, at man tager på efterskole er speciel. Tidligere kaldte man det et friår. Det gør forældrene ikke længere, for eleverne skal stadig holde deres kompetencer ved lige, så de er klar til gymnasiet. De skal samtidig også bare have lov til at lave de ting, de synes er sjove og interessante«.
Prøv 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til vores digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
