Der er en varm lugt af hø i den lille stald, hvor formiddagssolen har kastet sine stråler ned langs murene og på betongulvet, der er overstrøet af halm. Insekterne sværmer i det høje græs ude foran og får svalerne til at flyve lavt.
»Åh, basse«, udbryder 18-årige Linea Martinsen, da hesten Sharm med den lange hvide man træder ind i stalden.
Hun bevæger hånden frem og aer nænsomt den bløde mule.
»Den gør mig altid så rolig«, siger Linea.
