0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hvordan får man en træt 16-årig op af sengen efter et års onlineundervisning? Her er tre læreres bud

Et år er gået, hvor den virtuelle undervisning har præget skoletiden. Det kan man også se på indstillingerne til Politikens Undervisningspris. Vi har her samlet tre eksempler på lærere, der er blevet indstillet for deres energi og kreativitet på hjemmekontoret.

22. marts 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Khalil Mashinesh, 27 år, matematiklærer på Hillerød Teknisk Gymnasium

Det blå skær fra computerskærmen lyser om kap med flammerne i vægpejsen på Khalil Mashineshs morgenfriske ansigt. Der er ikke et hår, der sidder forkert i frisuren, og den unge matematiklærers stemme er allerede energisk, da han præsenterer et overdådigt morgenbord med tre forskellige slags juice og bagerboller. Klokken er kvart i otte, det er fredag morgen, og 27-årige Khalil Mashinesh skal undervise 1.a på Hillerød Teknisk Gymnasium.

Han sidder i en voluminøs velourlænestol, hvor der er plads til mere end et menneske. I kælderrummet i Helsingør er der i alt syv sofaer pyntet med puder med similisten og en bar med et par vandpiber skubbet ind bag disken.

Flere og flere stemmer mumler godmorgen på skærmen.

»Hva’ så, 1.a, godmooorgen. Kan I alle sammen komme op at stå?«, siger Khalil Mashinesh til skærmen og tager telefonen frem og sætter kunstneren Mufasas popnummer ’Friday’ på. Kombinationen af Khalil Mashineshs energi og nummerets dansevenlige toner får én til i et splitsekund at føle, at man står på en af de klubber, hvor stilheden har været rungende i et år.

Han hopper op og ned i lænestolen med hænderne i vejret og et kæmpe smil, der næsten kan virke provokerende over for de morgentrætte teenagere på skærmen.

»Aaargh, der var ikke helt nok, der var oppe at stå«, råber han.

Han scroller sangen tilbage til start. Eleverne griner og danser med på skærmen.

Efterfølgende skal der regnes med funktioner og laves matematiske beviser. Klassen har lavet et nyt håndtegn under onlineundervisningen, de kalder en »wup-wup«, der bedst kan beskrives som, at man skubber til taget. Hver gang nogen i klassen har udført et matematisk bevis korrekt, bliver der kvitteret med en wup-wup fra resten af klassen. Khalil Mashineshs stemme er lige energisk hele vejen igennem med termer som »let’s go!« og »årh bro, you get me?« som respons til elevernes arbejde.

Og selvom en elev i klassen påpeger overfor Khalil, at nogle af hans moves er to år gamle, er det netop Khalil Mashineshs energi og humør i matematiktimerne, der har gjort nedlukningen nemmere for 1.a.

Derfor har et hav af hans elever indstillet ham til Politikens Undervisningspris. Du kan selv indstille en eller flere lærere til Undervisningsprisen her.

»Det er meget svært at stå op til onlineundervisning. Men Khalil gør det nemt, fordi han har en mega fed energi, og han bare forstår unge mennesker, og hvad der går os på. Når han for eksempel laver den der fredagsdans, så ved jeg, at når jeg går på online fredag morgen, så bliver jeg pisseglad«, siger Safwan Ishaq på 17 år, der går i 1.A og er en af de elever, der har indstillet Khalil Mashinesh til prisen.

Man bliver nødt til at stå op om morgenen og tænke, hvordan kan jeg tale med dem, gribe dem og snakke med dem. Jeg viger ikke fra at være mig selv. Og så giver jeg dem et frirum til at være sig selv – teenagere


Khalil Mashinesh oplevede, at 1.a havde det svært socialt, fordi de ikke nåede at lære hinanden at kende så godt før nedlukningen. Derfor bruger han meget tid på at sørge for, at de bliver venner med hinanden ved også at give plads til en anden jargon end kun lektier og matematik.

Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE

Safwan Ishaq har indstillet sin nye matematiklærer til Undervisningsprisen, fordi han gør det nemmere at holde humøret oppe derhjemme.

»Man bliver nødt til at stå op om morgenen og tænke, hvordan kan jeg tale med dem og gribe dem. Jeg viger ikke fra at være mig selv. Og så giver jeg dem et frirum til at være sig selv – teenagere. Hvis man kan give dem plads til, at de får deres energi ud og præstere på et andet niveau – altså måske er en elev ikke særligt god til at regne, men personen kan fortælle en fed anekdote eller give et positivt indtryk. Det er supervigtigt, at de trives socialt, når motivationen er svær at holde oppe«.





Kristian Mouritzen, 31 år, engelsklærer på EUX Business på Niels Brock

En smuk kvinde med hår, der ser silkeblødt ud, barberer sine lange ben og griner til kameraet. Videosekvensen er en reklame for Venus barberblade til kvinder og strømmer ud i en ryddelig stue på Nørrebro i København, hvor en buket blomster matcher en mosgrøn væg.

25-årige Joshua Hoogendoorn kigger opmærksomt på reklamen, som er introduktionen til dagens engelsklektion med emnet kønnet marketing. Efter syv år som salgsassistent i en herretøjsbutik, besluttede han sig for at starte som handelselev på EUX Business’ voksenhold på Niels Brock. På nogle kameraer sidder elever med børn på skødet, andre i gamerstole i ungdomshybler.

Kristian Mouritzen, der er engelsklærer for klassen, beder dem om at hente deres deodorant og vise den frem på skærmen. Joshua Hoogendoorn går ud på badeværelset og henter en mørkeblå deodorant med frasen dry impact’ på.

»Do we have any men with a pink deodorant? Or any women with a black one?«, siger Kristian Mouritzen, mens alle skærmbillederne er af rystende hænder, der holder deodoranter op foran kameraet.

»See for example Joshuas deodorant, ’dry impact’. It says nothing about the smell, but it sounds pretty masculine«, siger Kristian Mouritzen.

Kort efter skal klassen ud i deres lokalområde med en podcast i ørerne om kønnet marketing og finde eksempler på det. Og netop kreativiteten til at få onlineundervisning til at være sjov, er én af de ting, der har gjort, at en række af Kristian Mouritzens elever har indstillet ham til Politikens Undervisningspris. Joshua Hoogendoorn ifører sig en dynejakke, stikker AirPods i ørerne og går ud i solens stråler for første gang den dag.

Joshua Hoogendoorn har haft det svært under nedlukningen. For tre uger siden var han tæt på at droppe ud af skolen. Nu har han besluttet sig til, at hver gang der er gået en måned mere med onlineundervisning, må han revurdere, om han kan fortsætte.

»Kristian får os til at tænke på andre måder og udfordrer os, så dagene ikke bare er de samme. Man ved, at man ikke bare vågner op til endnu et powerpointshow, men at man skal ud at gå og snakke med sine klassekammerater. Det giver mig super meget energi og gør, at jeg glæder mig til den næste time«.

Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE

Joshua Hoogendorn har været tæt på at droppe ud under nedlukningen. Men hans lærer Kristian Mouritzen har gjort det sjovere at have onlineundervisning.

Joshua Hoogendoorn går hen mod Fakta på hjørnet af Nørrebrogade, hvor det vrimler med mundbindsklædte københavnere. Han styrer direkte hen mod afdelingen for personlig hygiejne og kigger på lyserøde æsker med bind i og sorte flasker med showergel til mænd.

Han holder en showergel op foran ansigtet, læser lidt på etikkerne og tager nogle fotos. Derefter går han hen i ølafdelingen.

»I podcasten siger de, at ølmærker tit målretter deres marketing mod mænd. Det vidste jeg ikke«, siger han undrende og kigger på øletikkerne.

»Men mange af dem har jo også sådan mørke og måske lidt maskuline etikker«.

Der er en tendens til, at man giver dem en opgave, og så sidder de med opgaven alene, og så samler man op til sidst i modulet, men det betyder, at de kommer til at sidde fire moduler, hvor de laver det samme, og så bagefter får de nogle lektier, så hele dagen føles som lektier

Og det er netop den undren, der opstår hos Joshua Hoogendoorn af at blive sendt ud i virkeligheden, som er hele meningen med undervisningen for Kristian Mouritzen.

Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE

31-årige Kristian Mouritzen underviser på Niels Brock. Han er indstillet til Politikens Undervisningspris for første gang i år.

»Jeg ved, at eleverne er trætte, men vi skal stadig lære dem nye ord og begreber, og der er det vigtigt at huske, at læring sker alle mulige andre steder end i undervisningen. De kommer ikke til at huske nogle begreber, fordi jeg har sagt dem, men de kommer til at huske den gang, de var nede i Matas. Det handler om at fæstne læring i virkeligheden, specielt når vi er virtuelle, hvor vi ikke har de samme stimuli som i klasselokalet. Vi lærere kan have en tendens til, at man giver eleverne en opgave, og så lader dem sidde med opgaven alene og samle op til sidst i modulet. Det betyder, at eleverne kommer til at sidde fire moduler, hvor de laver det samme, og så bagefter får de nogle lektier, så hele dagen føles som lektier«, siger han og tilføjer:

»Hele motivationen for at være lærer er mødet med eleverne, og det har været taget fra os i rigtig lang tid, hvor vi har den her virtuelle undervisning, der er så anderledes, så det er guld værd at vide, at de er glade for det, jeg gør«.

Zahra Larsen, 27 år, klasselærer for 6.A på Firehøjeskolen i Vandel

»Ja, så er der lidt salat her i en pose, nogle tomater og kød sponsoreret af svigermor«, siger Zahra Larsen til skærmen, imens hun holder en pose oppe med rester fra aftensmaden dagen før.

Zahra Larsen er klasselærer for 6.A på Firehøjeskolen i Vandel – en by med knap 800 indbyggere lidt uden for Billund. I dag har klassen danskundervisning med fokus på påske, hvor der har sneget sig lidt hyggeaktiviteter ind på skoleskemaet som påskefrokost og bingo.

»Rester af min livret«, siger hun til skærmen, imens hun klargør shish-kebab fra dagen før. På skærmen kokkereres der i 20 andre køkkener på samme tid.

Der lyder bippen fra mikrobølgeovne, hilsner på katte og tøvende lyde fra elever, der står med hovedet begravet i køleskabet i tvivl om, hvad de skal lave til klassens påskefrokost.

»Årh, jeg har bare kun rugbrød«, siger en af pigerne.

»Lav en æggemad! Det er lækkert«, lyder det opmuntrende fra et andet køkken.

Klassens ’masterchef’, der går under forkortelsen A.P, siger højt »Hej og velkommen til A.P.s tv-køkken! I dag skal vi have de her lækre minipizzaer sponsoreret af Coop«.

Under nedlukningen har 27-årige Zahra Larsen været på overarbejde med at finde måder at gøre det bedst muligt at være hjemme for 6.A. Hun er jævnligt rundt hos eleverne med godteposer, sjove skoleopgaver og mødes personligt med hver og én for at snakke med dem om, hvordan de har det. Derudover holder hun løbende idémøder med eleverne for at høre, hvordan de har det bedst med at gå i skole virtuelt, og hvad hun kan gøre anderledes. Det har blandt andet resulteret i et onlineinterview med komikeren Anders Matthesen.

Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE

Zahra Larsen blev færdig på lærerseminaret for to år siden og flyttede fra København til Vandel uden for Billund. Hun er klasselærer for 6. A

Og derfor er hun blevet indstillet af en lang række af eleverne til Politikens Undervisningspris. En elev skriver, at »hun altid har gået igennem ild og vand for, at vi skal have det godt og få en sjov skolegang. Alle de fag, jeg har med Zahra, glæder jeg mig til, for vi skal altid lave noget nyt eller anderledes«.

Hun har altid gået igennem ild og vand for, at vi skal have det godt og få en sjov skolegang. Alle de fag, jeg har med Zahra, glæder jeg mig til, for vi skal altid lave noget nyt eller anderledes

Zahra Larsen siger, at hun er lykkelig over at vide, at det var det rigtige valg at lade trivsel være hovedopgaven under begge nedlukninger. Og det har hun blandt andet gjort ved at vise lidt af sig selv som menneske.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at eleverne ser mig i andre kontekster end bare undervisning, hvor jeg skal forklare dem noget fagligt. Vi kan pingponge på en anden måde, når vi for eksempel alle står og laver mad i hver vores køkken«.

Se en video fra alle tre læreres undervisning her:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter